Dansk succes. På møbelmessen i Stockholm spurgte designeren Ilse Crawford, om vi har brug for flere stole. Den danske designbranches succes viser, at det har vi.
Foto: Lars Dahlager

Dansk succes. På møbelmessen i Stockholm spurgte designeren Ilse Crawford, om vi har brug for flere stole. Den danske designbranches succes viser, at det har vi.

Design

Unge firmaer har sikret dansk design stærkt comeback

Ugens møbelmesse i Stockholm bød på sejre for den danske møbelbranche.

Design

»Do we need another chair?«. »What does home mean to you?«.

Den britiske topdesigner Ilse Crawford har indrettet et stort hvileomåde på møbelmessen Stockholm Furniture Fair. På væggene har hun sat skilte op med spørgsmål og udsagn, man kan overveje, mens man drikker sin kaffe på en Aalto-taburet.

LÆS ARTIKEL

Ilse Crawford holder hof i midten af lokalet, som møbelmessens særligt indbudte gæst, og er man heldig, kan man få sig en sludder med hende. Det når jeg ikke, for jeg vil hellere snakke med Ronan Bouroullec, som kommer lige imod mig. Sammen med sin bror Erwan udgør han toppen af poppen inden for fransk og internationalt design, og jeg når lige at sige hej, da han begynder at hoste. Ikke bare stille og roligt, men virkelig voldsomt.

»Er du okay«, spørger jeg og får lyst til at klappe ham på ryggen.

»Ja, jeg har bare influenza, og jeg kan ikke slippe af med det«.

Øv. Så bliver det ikke i denne omgang, jeg får ham til at fortælle om hans og brorens produkter for finske Artek, men jeg når lige at rose ham for det reolsystem, de har præsenteret tidligere på dagen.

»Tak skal du have. Man ved jo aldrig, hvordan sådan noget lander. Men vi er glade for det«.

Han hoster videre, og jeg fordufter. Da jeg senere passerer Bouroullec, ser han helt afslappet ud. Han står og taler med den britiske designer Jasper Morrison, der har en stor frakke på, som om han stadig stod ude i snevejret.

Nye firmaer reddede branchen

Møbelmessen i Stockholm er Nordeuropas største designmesse. Siden i tirsdags, hvor messen åbnede, og til og med søndag, hvor den slutter, forventes 40.000 besøgende at lægge vejen forbi. Heraf 6.000 udenlandske indkøbere, arkitekter, designere og journalister. 700 firmaer deltager i messen – af dem 300 udenlandske.

80 procent af udstillingen kommer fra Skandinavien, og når man går igennem messens store haller, er der en ting, som er slående: Dansk design markerer sig med både overraskelser, nyheder, farver og materialer.

»Det går faktisk ret godt i øjeblikket«, siger Thomas Graversen, administrerende direktør i Fredericia Furniture.

Han står på en stand, hvor det summer af mennesker. Fredericia Furniture er først og fremmest kendt for Børge Mogensen-møbler, som selvfølgelig er med i Stockholm. Den spanske stol. Folkestolen. Tremmesofaen og No 1 – Mogensens første polstersofa – som netop er relanceret i et væld af farver. Her er også sofaer fra designduoen GamFratesi. Spine-kollektionen, træstole og et væld af borde.

»Vi er jo en 103 år gammel møbelvirksomhed, men vi skal samtidig være et moderne og tidssvarende designfirma. Derfor blander vi arv og nutid. Finder design i bagkataloget. Reintroducerer Børge Mogensens design i ny kontekst. Samtidig med at vi arbejder med nye unge designere«.

Finanskrisen tog hårdt på den danske møbelbranche. For nogle producenter faldt omsætningen 40 procent, for andre 20. Nogle måtte lukke, og andre måtte lægge produktionen helt om. Men nu går det godt igen, siger Thomas Graversen, og det er ikke kun, fordi økonomien er blevet bedre, det skyldes også, at der er kommet unge spillere ind i møbelbranchen.

»Et firma som Muuto har en pæn del af æren for, at Danmark er kommet tilbage på landkortet som møbelland. Gubis stand oser af overskud, og det samme gør Norman Copenhagen. De kan virkelig noget, som hele vores branche kan glæde sig over. I nogle år så det trist ud for danske møbler, men når man går rundt her på messen, kan man se, at vi er stærkt tilbage«.

Ifølge Thomas Graversen har møbel- og designvirksomheden Muuto, der blev stiftet for ni år siden, været dygtige til især en god ting: strategi.

»De besluttede, at de ville sætte nyt liv i skandinavisk design. De gik målrettet efter at finde et skandinavisk udtryk, der var nyt og ikke ’tynget’ af den danske designhistorie«, siger Thomas Graversen, mens vi drikker en kop kaffe.

»Hvis ikke de unge firmaer som Muuto, Hay og Normann Copenhagen havde brugt krisen til at redefinere møbelbranchen, så er jeg ikke sikker på, at vi samlet ville have stået så stærkt i dag«.

De yngre firmaer har også gjort de unge forbrugere bevidste om skandinavisk design, og på sigt vil det bestemt gavne branchen, mener Thomas Graversen.

»Men de er også med til at give de unge designere en tro på en fremtid som designere. De kan se optimismen for branchen, hvilket får talenterne frem i lyset. Det nyder vi godt af hos Fredericia«.

Gejsten er tilbage

Danske Getama har stand få meter fra Fredericia Furniture. Jeg går derhen for at høre, om de også oplever, at der er kommet gang i hjulene igen inden for dansk møbeldesign.

»Ja, det er jeg faktisk enig i. De unge firmaer har givet os alle sammen en gejst til at tage flere ting ind i vores kollektioner«, siger Jesper Temp, der er administrerede direktør i den gamle møbelvirksomhed.

Getama har ikke deltaget i møbelmessen i Stockholm i en periode, men er nu tilbage for fuld styrke. Sammen står vi og kigger på et sæt møbler i valnøddefiner, designet af Hans J. Wegner, som Getama præsenterer i Stockholm.

»Messen er blevet meget mere international, og vi får både kontakter og ordrer her. Så vi er ved godt mod«.

Det brede sortiment

Jeg går videre. Passerer By Lassens stand med møbler af Mogens og Flemming Lassen. Forbi Montana, Gubi og &tradition. En flok svenskere står og kigger på Bruno Mathsson-stole og Piet Hein-borde. Et andet sted er det svenske Blå Station, der viser træstole, og på en væg ser jeg de svenske reoler String på en helt blå baggrund. Her er vitterligt noget for enhver smag og enhver pengepung.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Akkurat som hos danske Normann Copenhagen, hvor jeg møder administrerende direktør Poul Madsen. Han smiler, da jeg fortæller ham, at hans kolleger fra den ældre del af branchen mener, at de unge firmaer har været med til at puste nyt liv i dansk design.

»Vi har enorme vækstrater og har fat i et eller andet, som er efterspurgt. Og det er en glæde, hvis det smitter af på den øvrige branche«, siger Poul Madsen, der grundlagde Normann Copenhagen i 1999 sammen med makkeren Jan Andersen.

I begyndelsen solgte Normann mest accessories til boligen – puder, plaider, krenitskåle, opvaskebaljer og lysestager – men i dag er det hele kollektioner af spiseborde, sofaer, reoler, stole og lamper.

»Det sjove er, at vi faktisk ikke har tænkt så meget i et koncept. Vi har bare villet være tro mod os selv og den stil, som vi har slået os på«.

Normann Copenhagen har både lysestager og spiseborde i sin kollektion. Og det tror Poul Madsen er noget, som den ældre del af møbelbranchen er ved at lære af de yngre.

»Vi har noget i alle prisgrupper, så vi kan nå et bredt publikum. Det er de ældre også begyndt på, og det tror jeg er klogt«.

Den klare strategi

I Fredericia Furniture har man også den strategi, fortalte Thomas Graversen. I dag kan man få en træstol for godt 2.000 kroner. Det kunne man ikke for få år siden. Det handler altså om at tænke bredt, hvis man vil have fat i de yngre kunder. Men handler det om strategi, som Thomas Graversen påstår?

Jeg møder Peter Bonnén fra Muuto i en lav sofa.

»Ja. Vi har fra starten haft en mission om, at Skandinavien skulle blive verdens førende designregion igen. Så vi er gået benhårdt efter at have skandinaviske designere i vores hus, men vi er også gået efter et internationalt marked«.

Da Peter Bonnén etablerede Muuto for ni år siden sammen med Kristian Byrge, var der finanskrise. Og i møbelbranchen var der stort set kun fokus på de gamle designikoner.

»De har jo lavet fantastiske produkter, men vi ville gerne lave lige så fantastiske produkter med yngre designere. Vi ville have noget nyt, som var tro mod den skandinaviske tradition om funktionalitet, enkelhed og kvalitet«.

Vi rejser os fra sofaen, og Peter Bonnén smiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg håber, Thomas Graversen har ret. For det har været vores mission at få Skandinavien tilbage på designfronten. Men det er også fedt, at de ældre er med«.

Der bliver diskuteret design overalt. Stole bliver løftet og drejet rundt. Nogle drikker vin. Alle går rundt med brochurer og net, der er stoppet med papirer. Ilse Crawford sidder stadig og taler ved messens indgang. Folk vimser rundt om hende. Jeg beslutter mig for at tage hjem og går op mod toget, men bliver afbrudt af et råb.

»Hey, vil du ikke have et lift?«.

Den danske designer Christina Liljenberg Halstrøm står og vinker ved en taxi. De unge er bare smartere end os andre. Jeg hopper ind.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce