Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ikonisk. PH5 er indbegrebet af en PH-lampe for de fleste danskere.

Ikonisk. PH5 er indbegrebet af en PH-lampe for de fleste danskere.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PH-lampen: Fra politisk statement til sikkert valg

Snart 90 år: PH-lampen var banebrydende i sin måde at skærme lyset på, da den blev skabt.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Metaltrykker Jens Nørklit spænder en rund aluminiumsskive på en trykbænk, der får skiven til at rotere i en gevaldig fart.

Med spidsen af et redskab, der mest af alt ligner et stort økseskaft, lægger han pres på den spindende metalplade, der føjer sig, som var den lavet af smør og indtager den rette krumning. En, to, tre, og pladen er i form til at blive topskærm i PH-lampen Koglen.

LÆS ARTIKEL

Vi befinder os på Louis Poulsens lampefabrik i Vejen. Her fremstiller firmaets omkring 130 produktionsmedarbejdere hvert år i omegnen af 200.000 lamper, hvoraf modellerne efter Poul Henningsens hånd- og hovedbrud udgør »en absolut favorabel andel«.

Selv om industrikvarteret imellem Kolding og Esbjerg virker øde og i sandhed ligger langt fra alfarvej, rummer det et lysende knudepunkt for dansk design, for har man sagt lampe og Danmark, har man også automatisk sagt PH.

»PH-lampen står som indgangsportalen til dansk modernistisk design. Den er en af de allerførste udmøntninger af ny rationel og funktionalitetstænkning«, siger Lars Dybdahl, der er biblioteks- og forskningschef på Designmuseum Danmark, om lampen, hvis første versioner så glødepærens lys for snart 90 år siden.

Dels var PH-lampen, der i sin oprindelige form er kendetegnet ved tre skærme, fri for ornamentik og dermed et brud med den dengang dominerende og victoriansk-inspirerede stil, hvilket gør den til »et stilmæssigt ikon, der repræsenterer den moderne kultur«, fortæller designforskeren.

Men nok så vigtigt markerer PH-lampen sig som grundstenen i en ny dansk belysningstradition, når det handler om afskærmning af lys. En teknik, som andre designere har arbejdet videre med lige siden.

»Det var simpelthen en ny måde at gå til lyset på. PH-lampen er lysøkonomisk i den forstand, at den fører lyset hen, hvor der er brug for det, og ikke bare ud i rummet eller op i loftet, som lamper havde gjort tidligere«, siger Lars Dybdal, der blandt andet er forfatter til bogen ’101 danske designikoner’.

Et designikon er PH-lampen i højeste grad blevet – for ikke at sige indbegrebet af det, mener designer, arkitekt og designforsker Thomas Dickson.

»Den er meget ikonisk på den måde, at den har holdt ved og er blevet solgt i utrolig mange eksemplarer, siden den blev lavet for snart 90 år siden. Det er et af de mest hårdnakkede produkter inden for dansk design«, siger Thomas Dickson, som blandt andet er forfatter til storværket ’Dansk design’.

Også Mette Strømgaard Dalby, der er specialkonsulent og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet samt forfatter til flere bøger om design, placerer PH-lampen forrest i det danske designfelt.

»Den er rigtig stor. Det er absolut et af de ikoner, man tager frem i kategori med Arne Jacobsens Ægget og Myrestolen og Wegners mest kendte stole«, siger hun og tilføjer, at ingen andre lamper overgår den.

Den rebelske skærmtrold

De første egentlige PH-lamper kom til offentlighedens kendskab, da Forum i København slog dørene op i 1926, og talrige eksemplarer af arkitekten Poul Henningsens skærmbesatte nyskabelser hang ned fra loftet over biludstillingen i den store hal.

I årene forinden havde han arbejdet med forskellige bud på lamper, der takket være de velplacerede skærme ikke blændede tilskueren. Allerede i 1925 høstede han således anerkendelse for sin mangeskærmede lampe på Paris-udstillingen, men det var først med modellen i Forum, at det lykkedes at skabe det blændfrie lys, som PH-lamperne senere blev berømte for og synonyme med.

»Jeg kalder det en revolution inden for lys«, siger lysekspert Lisbeth Mansfeldt, der rådgiver om lys hos Louis Poulsen og desuden er ansvarlig for virksomhedens showrooms og samlinger af gamle lamper.

Poul Henningsen, der angiveligt var 13 år, før han så elektrisk lys første gang, voksede op med petroleumslamper og lys pakket ind i klunkestil, svøbt i stof og frynser en masse, der lukkede lyskilden inde.

»Og så opfinder han en lampe og et skærmsystem, som lukker sig om lyskilden på en måde, så man rent faktisk kan bruge lyset, og det endda ikke blænder. Han var den første med lys, som folk kunne bruge rationelt. Det var banebrydende, og det er nok blandt andet derfor, det stadig holder«, siger Lisbeth Mansfeldt, der ofte holder foredrag om hjemmets belysning, som hun også har skrevet en bog om.

Eller som designforsker Thomas Dickson formulerer det:

»Når PH-lampen har været banebrydende for vores forståelse af, hvad godt lys i boligen er, skyldes det den måde, den fordeler lyset på, hvor man aldrig nogensinde bliver blændet. Den er konstrueret, så man ikke direkte kan se lyskilden, altså pæren, hvis den er indstillet rigtigt, og lyset kommer ud i en jævn fordeling i bestemte zoner, hvor man har brug for det«.

Poul Henningsen betragtede hjemmets belysning som den fornemmeste og vanskeligste af alle opgaver, og selv om hans lamper i dag frem for alt forbindes med lys over spisebordet, i vindueskarmen og boligen i øvrigt, var det ikke her, den i første omgang vandt udbredelse.

»Det var folk slet ikke gearet til i slutningen af 1920’erne. Det blev til belysning i det offentlige rum, på restauranter, i banker og så videre. På det tidspunkt var det slet ikke alle lejligheder i København, der havde strøm, så det var en spæd start på boligfronten«, siger Lisbeth Mansfeldt.

Lyset før formen

I Louis Poulsens højloftede montagehal i Vejen sidder dusinvis af primært kvindelige medarbejdere bøjet over skærme i diverse størrelser, former og farver. PH-lamperne in spe samles, testes og pakkes alle her. Lampeproduktionen her sker side om side med fremstillingen af ligeledes stilrene og ikoniske lamper tegnet af Arne Jacobsen. Tankerne bag de to berømte arkitekters lamper er imidlertid alt andet end ens.

»PH’s indfaldsvinkel til lys var det videnskabelige. Det var baseret på beregninger og meget sirlige tegninger. Han fandt ud af, at lyset kunne fordele sig på bestemte måder, fordi han brugte den logaritmiske spiral som udgangspunkt, og han tænkte først på funktionen, ikke på designet, eller formgivningen, som man ville kalde det dengang«, siger Lisbeth Mansfeldt.

På den måde står Poul Henningsen, der som sådan både agerede designer og konstruktør, i lysende kontrast til Arne Jacobsen, der angiveligt kunne levere en løs skitse til en lampekonstruktør med ordene: »Noget i den retning …«. »Jamen, der er jo ikke nogen ledning?«, kunne konstruktøren indvende. »Nej, for de er så grimme«, svarede Jacobsen.

»Arne Jacobsen tegnede sine lamper og belysning for at understrege arkitekturen.

Når han tegnede lamper til Munkegårdsskolen eller Rødovre Rådhus, var det som en del af et projekt, ligesom da han tegnede alt fra bygninger til møbler, tekstiler, dørgreb og lamper til SAS-hotellet i København. Det var designet, arkitekturen, der var det bærende for ham og ikke selve lyset«.

Fra statement til statussymbol

Når du læser denne artikel, sker det med stor sandsynlighed i skæret fra en PH-lampe. I hvert fald lyder beskrivelsen af kernekunden til de karakteristiske skærmlamper til forveksling som beskrivelsen af Politikens typiske papiravislæser.

»Det er typisk folk på 50+ med en længerevarende, måske akademisk uddannelse. Både mennesker, der bor i klassiske hjem, men også dem, der bor mere moderne med en blanding af dyrt og billigt, gammelt og nyt«, fortæller Lisbeth Mansfeldt fra Louis Poulsen.

Der var da også engang, da Poul Henningsen og Politiken var tæt forbundne, ikke mindst i mellemkrigsårene, da den kontroversielle debattør fik ansættelse hos og afløb for holdninger i Den levende avis på Rådhuspladsen. Det var dengang, samhørighed med samfundsrevseren PH kunne opmuntre kulturradikale Politiken-typer til at investere i en PH-lampe, mens Henningsens holdninger kunne få de mere konservative, eksempelvis Berlingske Tidende-læsere, til at afsky den samme lampe. I dag er incitamenterne til at købe de skærmfagre lamper imidlertid blottet for politiske holdninger og tilhørsforhold.

»Når du i dag køber PH-lamper, er det brandet, kvaliteten, prestigen og ikke PH’s politiske projekt, der tæller«, siger Lisbeth Mansfeldt, mens designforsker Lars Dybdahl mener, at den i dag »appellerer til alle, der holder af godt design. Den er kanoniseret«.

I nutiden er det ikke det funktionelle og de oprindelige lysgenialiteter, folk har fokus på, når de køber PH-lamper, lyder det samstemmende fra de lyskyndige fagfolk og designeksperter.

»I dag er PH-lampen i højere grad blevet et statussymbol, et designikon, som vi primært vælger, fordi det er en PH-lampe og vedtaget god smag. Den har en meget mere dekorativ og historiefortællende funktion«, siger Mette Strømgaard Dalby fra Syddansk Universitet.

Sammensætningen af »en flad tallerken, en dyb tallerken og en kop«, som hun spøgefuldt betegner skærmkonstruktionen, er simpelthen indbegrebet af god smag og det sikre valg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis man for eksempel ser en køkkenreklame, er der ofte puttet nogle ikoner ind i billedet, som hurtigt vækker genkendelse og er med til at blåstemple indretningen, og her har PH-lampen i årtier været noget af det, man har vist«, siger hun.

Selv om en stor del af PH-lamperne eksporteres til fjerne markeder, vil skærmikonerne ikke vække genkendelse i køkkenreklamer i ret mange lande, lader Louis Poulsens marketingchef, Claus Østergaard, forstå.

»Det er kun i Skandinavien og Japan, vi har et betydeligt salg til private forbrugere. I USA for eksempel er Koglen et meget populært produkt, men det er primært i offentlige bygninger som koncertsale, den optræder«, siger han.

»Når vi taler de private forbrugere, er det de klassiske lamper med glasskærme og selvfølgelig pendlen PH5, der er de mest populære PH-lamper«, siger marketingchefen, uden dog at ville fortælle, hvor mange PH-lamper fabrikken producerer.

PH5 og det folkelige gennembrud

Netop PH5, pendlen med otte metalskærme, der kom på markedet i 1958, markerer ifølge blandt andre Lars Dybdahl Poul Henningsens folkelige gennembrud som lampemager.

»Det er den, som vi forbinder med moderne velfærdskultur i boligen, og som i høj grad bliver populær hos de moderne mellemlag, som skyder frem i efterkrigstiden. De køber Børge Mogensen-sofaer og PH-lamper«, siger han om lampen, der er solgt i milliontal og den dag i dag er den absolutte bestseller hos Louis Poulsen.

PH5-lampen, der hængende over Piet Heins Superellipse-bord omkranset af Arne Jacobsens 7’er-stole udgjorde symbolet på god og sikker smag i hjemmet i anden halvdel af det 20. århundrede, har da også løbende fået ansigtsløft, så den appellerer til de yngre generationer. Blandt andet i 2008, hvor man markerede lampens 50-års fødselsdag ved at relancere den i fem forskellige, lakerede glansoverflader under navnet PH50, og senest for et par år siden i fire nye matte farver med betegnelsen Contemporary.

Det er også PH5, der er genstand for fortællingen om en japaner, der engang i 1960’erne besøgte Danmark og rejste tilbage for at fortælle sine landsmænd, at alle danskere får en PH-lampe i bryllupsgave af staten.

»Der var selvfølgelig noget, han havde misforstået, men det giver alligevel et billede af, hvordan en udlænding har opfattet, at den lampe hang og hænger overalt«, siger Lars Dybdahl fra Designmuseum Danmark.

Allemandseje

Med Mette Strømgaard Dalbys ord kan man ofte købe den »mainstream« PH5-lampe for få tusinde kroner, »og så har man noget, som andre har godkendt som god smag, og så er man home safe, når man får gæster«.

Samtidig har andre PH-lamper en noget smallere appel, eksempelvis den prestigeombruste Koglen, som i de mindste modeller koster 50.000 kroner, mens gamle og sjældne PH-modeller »kan koste spidsen af en jetjager og sender noget mere raffinerede signaler«, som Mette Strømgaard Dalby udtrykker det.

»Det er lidt af en genistreg, at man har en ting, som appellerer så bredt. Der er ikke ret mange andre genstande, der findes i så mange afarter, og hvor du kan opleve så stort et prisspænd«, siger hun. Men den brede appel og rollen som stilsikkert folkeeje har også en bagside, lyder det fra flere fagfolk.

»PH-lampen er rigtig meget det sikre valg. og det sikre valg kan også blive kedeligt, selv om Louis Poulsen gør en kæmpe indsats for at revitalisere den i nye farver og lancere særudgaver«, siger Mette Strømgaard Dalby.

Thomas Dickson sætter slagsiden af salgssuccesen yderligere på spidsen: »Den har måske sejret sig lidt ihjel, for den er blevet så udbredt, at det i dag ikke bliver betragtet som designavantgarde at have en PH-lampe. De meget designorienterede vil forsøge at finde noget nyt eller mere specielt. I hvert fald ikke en PH-lampe over et Superellipsebord, for så vil den typiske reaktion være: Okay, har de ikke mere opfindsomhed end det?«.

Den vide udbredelse og det store spænd betragter man imidlertid som alt andet end et problem hos Louis Poulsen.

»Vores produkter bliver betragtet som meget mere eksklusive og high end-produkter i udlandet end i Danmark, hvor det er alle og enhver, der køber PH-lamper. Men det ene behøver jo ikke udelukke det andet, for uanset hvad er kunderne glade for produkterne, og det er det vigtigste for os«, siger marketingchef Claus Østergaard.

Dansk produktion

Støt og ganske langsomt kører et langt bånd på skinner, fastspændt under produktionshallens loft. Ned fra båndet hænger stativer med diverse lampeskærme, som automatisk køres gennem en slags vaskehal med brusebad i fem forskellige varianter, før båndet fortsætter ind i mørket, hvor den automatiske pulverbemaling af de kommende lampestykker foregår.

Sådan, roligt og kontinuerligt, har båndet rullet under lofterne på Louis Poulsens 16.000 kvadratmeter store fabrik i Vejen, siden hele produktionen flyttede hertil fra Sluseholmen i København for omkring ti år siden.

Dengang overvejede virksomheden som så mange andre at flytte produktionen til Østen, men valget faldt altså i stedet på Jylland, mens firmaet dog benytter sig af mange udenlandske underleverandører, blandt andre italienske glaspustere. I fjor blev Louis Poulsen efter syv år med italienske ejere købt tilbage af den danske kapitalfond Polaris. Begge dele, både ejerforhold og fabriksplacering, har betydning for PH’s identitet og kundernes syn på designet, fortæller Lisbeth Mansfeldt fra Louis Poulsen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»PH-lampen er så ærkedansk som noget. Det er kulturguld. Og når jeg kommer ud og holder foredrag, mærker jeg, at det betyder rigtig meget for folk, at vi er danskejede. »Er vi nu rigtigt på danske hænder igen?«, spørger mange«.

Parat til fremtiden?

En ting er at være tro mod historien, noget andet at være parat til fremtiden. Og trods PH-lampernes umådelige popularitet i fortid og nutid sætter Mette Strømgaard Dalby spørgsmålstegn ved, hvorvidt de ikoniske skærme vil klare sig i fremtiden – ikke mindst set i lyset af moderne teknologi:

»Hvis man i dag kigger på PH-lampen fra et energimæssigt synspunkt, er det godt nok ikke meget lys, der kommer ud af den. Og i forhold til de lyskilder, vi har nu, forekommer den næsten grænsende til det komiske. Det bliver interessant at se, om den overhovedet overlever led-tidsalderen«.

Hos Louis Poulsen tager man dog kritikken med ophøjet ro og henviser til, at der kan i dag sættes såkaldte retrofit led-pærer i samtlige PH lamper »med et særdeles godt resultat«. Uanset lyskilderne er de designkyndige dog enige om, at den snart 90-årige lampe har så stærk en ikonstatus og rod i den danske designhistorie, at den vil kunne overleve på det.

»Det er bestemt en af de ting, der har potentialet til også at være gangbar om 90 år«, siger designforsker Lars Dybdahl.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden