Når fabrikkerne lukker, overtager vi deres lamper

Lars Kristensen hiver den grønne lampe ud på gulvet, så vi bedre kan se den.

»Den her stammer fra et fransk autoværksted. Man har simpelthen brugt den til at kigge ned i motoren med. Man kan jo dreje den i alle retninger«.

LÆS ARTIKEL

Den grønne lampe ligner faktisk noget, der hører hjemme på et værksted. Eller et meget rustikt kontor. Lige nu befinder den sig bare i det indre København i butikken Fil de Fer, hvor Lars Kristensen sælger franske antikviteter.

»Industrielle lamper er meget populære. Der er noget råt over dem, som tiltaler os. Det er, som om vi får noget fra en anden tid ind i vores moderne boliger«, siger han, og Mathilde Aggebo, der er leder af Kunstakademiets Institut for Bygningskunst og Design, er enig:

»Vi vil gerne betale mere for noget, der er slidt af nogen før os. Det er det mest autentiske, for så har tingene historie. Når vi indretter os med industrilamper og andre ting, som kommer fra gamle værksteder, så sender vi et signal om, at vi gerne vil fortælle en historie med vores ting. En historie om en svunden tid og dengang, en arbejder var en rigtig arbejder. Sådan er det jo ikke længere, og det længes vi måske efter«.

Vi romantiserer fabriksarbejdet

I Lars Kristensens butik er der masser af industrielle lamper. Sådan var det ikke for få år siden, men i løbet af de seneste år er alt, hvad der har en industriel baggrund, blevet stadig mere populært, fortæller han.

»Det er det skulpturelle udtryk og lampernes formgivning, som tiltaler os, tror jeg«, siger Lars Kristensen: »De er jo formgivet til brug og ikke til pynt, og det betyder, at de er meget funktionelle«.

I butikken står både lamper fra en fransk landingsbane og kæmpe fotolamper. Dem vil kunderne også gerne have, siger Lars Kristensen.

»De kan jo bruges som en alternativ læselampe. Eller måske i en butik eller på en café, hvor de kan skabe en helt særlig stemning«.

Vores hang til at omgive os med industrielle produkter er ikke begrænset til lamper. Slidte reoler, emaljeskilte, malede metalstole og rustikke arbejdsborde har også vundet indpas i vores boliger, hvor de i mange tilfælde står side om side med designklassikere eller ting fra Ikea. Det virker i det hele taget, som om vi ikke kan få nok af resterne fra den industrielle epoke.

»Hvor mange kender du selv, der står på en klassisk fabrik dag efter dag?«, spørger Lars Kristensen.

»Personligt kender jeg ikke nogen, men vi synes nok i dag, at det er lidt eksotisk. Ting med historie er meget oppe i tiden, fordi de har noget autentisk over sig. Det kan også hænge sammen med, at vi bor i storbyer og romantiserer alt, som ikke er storby«.

De fleste af Lars Kristensens kunder går ikke efter en bestemt type industriel lampe. De vil bare gerne have noget, som er anderledes – og gerne noget, der ikke ligner en klassisk PH-lampe.

»Folk vil have patina. Og historie«.

Den grønne lampe fra autoværkstedet koster 9.800 kroner. Er det ikke rimelig dyrt for en brugt lampe?

»Det kan man måske sige, men alle tingene er fundet af mig på loppemarkeder i Frankrig. Man betaler for, at det er håndplukket, og for at tingene har historie. En gammel Tolix-stol er jo også dyrere end en spritny«.

Den mest eftertragtede lampe er i følge Lars Kristensen Jieldé-lampen. Den stammer fra 1950’ernes Lyon, og de gamle lamper så populære, at de stort set bliver solgt, lige så hurtigt som Lars Kristensen får dem ind i sin butik.

»Lige nu har jeg kun en bordmodel i butikken, men den findes også som gulvlampe og til at sætte på væggen«, fortæller han.

Lampen med den karakteristiske zigzagarm koster i en brugt udgave godt 8.000 kroner, hvis man er heldig. Den kan sagtens være dyrere. En ny udgave koster også omkring 8.000 kroner, og så kan man også selv vælge, hvilken farve den skal have, og man er sikker på, at den fungerer optimalt.

»Men de gamle er bare federe, og lakeringen er anderledes. Der er intet galt med de nye. De gamle er bare mere rå. Og det er det, vi vil have«.

Slidt hitter også i moden

Mathilde Aggebo fra Kunstakademiets Institut for Bygningskunst og Design sammenligner vores interesse for brugt design med en tendens, man også ser i modeverdenen.

»I mange år har slidte cowboybukser jo været meget populære, og da modebranchen opdagede det, begyndte man at fremstille helt nye bukser, som bare ser slidte ud«.

På den måde mimer modebranchen og møbelverdenen det gamle og slidte, for vi kan tilsyneladende ikke få nok af ting med historie.

»Der er noget jæger- og samlermentalitet over vores interesse for de gamle industriprodukter. Vi elsker at gå på jagt og gøre de gode fund. Og kan vi ikke finde de gamle ting, kan vi købe nogle, der ligner«.

Tendensen med at omgive os med design, der fortæller en historie, er imidlertid ikke ny, siger Mathilde Aggebo:

»Design kan jo løse problemer, men det kan også fortælle historier, og det gør vi med mange af de ting, vi omgiver os med. Sådan har det altid været. Gå en tur over på Glyptoteket, og kig på deres etruskiske samling. Allerede dengang fortalte man historier med sit tøj, sine ting og sin kunst. Det er jo det, der hedder kultur«.

Gammel lampe genopstået

I 1951 designede A. Wedel Madsen en lampe, der skulle give et optimalt arbejdslys. Meningen var, at den skulle kunne bruges på værksteder, men i løbet af få år hang den på skoler, i kantiner og i private hjem over hele landet. Den blev oprindelig produceret i jern og et par farver, men i dag fås den i tolv farver og fem størrelser, for de to venner Thomas Baldur-Felskov og Chris Høiriis-Andersen har nemlig sat den i produktion igen i deres fælles firma, Made By Hand.

»Da vi var børn, hang den lampe alle steder. Ikke kun i virksomheder, men også på skoler og i daginstitutioner, så alle kender den«, siger Thomas Baldur-Felskov.

Lampen er designet, så den giver det bedste arbejdslys, og selv om den er ment som en arbejdslampe, passer den perfekt ind i moderne hjem, fortæller Thomas Baldur-Felskov:

»Den har jo helt rene linjer og en meget smuk profil. Den er et stykke rigtigt dansk design, for funktionaliteten er virkelig i højsædet«.

At lampen oprindelig hang på værksteder og i offentlige bygninger, er en vigtig del af historien i dag, mener han:

»Folk vil gerne have historier, når de investerer i ting til deres bolig. Lampen har noget markant over sig og skaber en god kontrast i boligen, som mange sætter pris på«.

En del af lampens branding er netop historien om, at den har hængt på masser af værksteder, men i høj grad også, at den stadig fremstilles i Danmark – endda af en mand, der var med til at producere den for årtier siden.

»Det er en stor del af brandingen, at vores historie er autentisk. Det sætter folk pris på i dag«, siger Thomas Baldur-Felskov.

De gamle værkstedslamper og deres popularitet er eksempler på, at vi dyrker en epoke, som er afsluttet i vores kultur, supplerer Mathilde Aggebo fra Kunstakademiet:

»Vi er vilde med det industrielle, for det er jo så autentisk. Nu er B&W jo lukket i København, men kunne man finde ting, der stammede fra deres gamle haller, er jeg sikker på, at de ville være et hit«.