Lars Kristensen hiver den grønne lampe ud på gulvet, så vi bedre kan se den.
»Den her stammer fra et fransk autoværksted. Man har simpelthen brugt den til at kigge ned i motoren med. Man kan jo dreje den i alle retninger«.
LÆS ARTIKEL
Den grønne lampe ligner faktisk noget, der hører hjemme på et værksted. Eller et meget rustikt kontor. Lige nu befinder den sig bare i det indre København i butikken Fil de Fer, hvor Lars Kristensen sælger franske antikviteter.
»Industrielle lamper er meget populære. Der er noget råt over dem, som tiltaler os. Det er, som om vi får noget fra en anden tid ind i vores moderne boliger«, siger han, og Mathilde Aggebo, der er leder af Kunstakademiets Institut for Bygningskunst og Design, er enig:
»Vi vil gerne betale mere for noget, der er slidt af nogen før os. Det er det mest autentiske, for så har tingene historie. Når vi indretter os med industrilamper og andre ting, som kommer fra gamle værksteder, så sender vi et signal om, at vi gerne vil fortælle en historie med vores ting. En historie om en svunden tid og dengang, en arbejder var en rigtig arbejder. Sådan er det jo ikke længere, og det længes vi måske efter«.
Vi romantiserer fabriksarbejdet
I Lars Kristensens butik er der masser af industrielle lamper. Sådan var det ikke for få år siden, men i løbet af de seneste år er alt, hvad der har en industriel baggrund, blevet stadig mere populært, fortæller han.
»Det er det skulpturelle udtryk og lampernes formgivning, som tiltaler os, tror jeg«, siger Lars Kristensen: »De er jo formgivet til brug og ikke til pynt, og det betyder, at de er meget funktionelle«.
I butikken står både lamper fra en fransk landingsbane og kæmpe fotolamper. Dem vil kunderne også gerne have, siger Lars Kristensen.
»De kan jo bruges som en alternativ læselampe. Eller måske i en butik eller på en café, hvor de kan skabe en helt særlig stemning«.
Vores hang til at omgive os med industrielle produkter er ikke begrænset til lamper. Slidte reoler, emaljeskilte, malede metalstole og rustikke arbejdsborde har også vundet indpas i vores boliger, hvor de i mange tilfælde står side om side med designklassikere eller ting fra Ikea. Det virker i det hele taget, som om vi ikke kan få nok af resterne fra den industrielle epoke.
»Hvor mange kender du selv, der står på en klassisk fabrik dag efter dag?«, spørger Lars Kristensen.
»Personligt kender jeg ikke nogen, men vi synes nok i dag, at det er lidt eksotisk. Ting med historie er meget oppe i tiden, fordi de har noget autentisk over sig. Det kan også hænge sammen med, at vi bor i storbyer og romantiserer alt, som ikke er storby«.
De fleste af Lars Kristensens kunder går ikke efter en bestemt type industriel lampe. De vil bare gerne have noget, som er anderledes – og gerne noget, der ikke ligner en klassisk PH-lampe.
»Folk vil have patina. Og historie«.
Den grønne lampe fra autoværkstedet koster 9.800 kroner. Er det ikke rimelig dyrt for en brugt lampe?
»Det kan man måske sige, men alle tingene er fundet af mig på loppemarkeder i Frankrig. Man betaler for, at det er håndplukket, og for at tingene har historie. En gammel Tolix-stol er jo også dyrere end en spritny«.
Den mest eftertragtede lampe er i følge Lars Kristensen Jieldé-lampen. Den stammer fra 1950’ernes Lyon, og de gamle lamper så populære, at de stort set bliver solgt, lige så hurtigt som Lars Kristensen får dem ind i sin butik.
»Lige nu har jeg kun en bordmodel i butikken, men den findes også som gulvlampe og til at sætte på væggen«, fortæller han.
Lampen med den karakteristiske zigzagarm koster i en brugt udgave godt 8.000 kroner, hvis man er heldig. Den kan sagtens være dyrere. En ny udgave koster også omkring 8.000 kroner, og så kan man også selv vælge, hvilken farve den skal have, og man er sikker på, at den fungerer optimalt.
»Men de gamle er bare federe, og lakeringen er anderledes. Der er intet galt med de nye. De gamle er bare mere rå. Og det er det, vi vil have«.
Slidt hitter også i moden
Mathilde Aggebo fra Kunstakademiets Institut for Bygningskunst og Design sammenligner vores interesse for brugt design med en tendens, man også ser i modeverdenen.