Design

Ukendt møbeldesign haler ind på de kendte klassikere

Forbrugere går i dag mere op i form og kvalitet end i at have det rigtige navn under sædet. Et lille firma er begyndt at sætte ukendte møbler i produktion igen.

Design

Det begyndte med 3-4 stole hjemme i Torben Ohlsens stue. Stole, han havde købt rundt omkring på auktioner og hos antikvitetshandlere, og som stod der og så fine ud. Alligevel begyndte det at nage Torben, at han ikke vidste, hvem der stod bag stolene.

Hvem der fortjente den hæder at have udtænkt og snedkereret så fine brugsting. Nageriet blev til et forretningskoncept med navnet Danish Retro, der går ud på at indsamle og sætte gemte og glemte møbler – især stole fra 1940’erne og 50’erne – i produktion og samtidig finde frem til afsenderen.

LÆS ARTIKEL

»Vi har de seneste 30-40 år eksponeret klassikerne og møbelformgivere som Jacobsen, Wegner, Juhl, Mogensen, Kjærholm, Panton og Ditzel voldsomt. Forståeligt nok, for det er gedigent, smukt design, der udgør hjørnestenene i det fundament, som er Danmarks møbelmæssige guldalder.

Men heldigvis er folk ved at få øjnene op for, at der i fundamentet også findes en masse små sten, der bærer lige så meget, og som er lige så vigtige i vores møbelhistorie som hjørnestenene. Nogle af småstenene, det vil sige de ukendte møbler, er måske endda forløbere rent stilmæssigt til klassikerne«, siger Torben Ohlsen, der er administrerende direktør i og ejer af Danish Retro.

Han har de sidste tre år indsamlet stole af ukendte designere fra under og efter Anden Verdenskrig og lancerede i foråret de første seks ud af tyve udvalgte modeller i firmaets kollektion. Stolene sælges i Illums Bolighus og 29 andre af landets førende møbelhuse, og interessen for møblerne og kollektionen er enorm.

»Det fortæller mig, at forbrugerne er åbne over for at investere i møbler af ukendte designere, så længe stil, materialer og kvalitet er i top. Desuden er møblerne lavet i en periode, hvis former vi kender godt, og derfor er der trods mangel på afsendernavn noget genkendeligt og trygt over de fleste af de møbler, der blev lavet under og i årtiet efter Anden Verdenskrig«, siger Torben Ohlsen.

[foto]

Glemte og gemte guldæg

Nu kunne djævlens advokat måske godt indskyde, at møbler, der ikke slog igennem i deres samtid, bare ikke var eller er gode nok til at blive sat i produktion. Dertil siger Torben Ohlsen, at de stole, som han har indsamlet, er lavet i en tid, hvor mange snedkere arbejdede i deres eget lille værksted og rent håndværksmæssigt var fuldt på højde med, hvad man kan i dag – de evnede bare ikke hele markedsføringsdelen. De kunne dengang ikke lige sætte et billede på Facebook og skaffe en ny stol omtale og havde måske heller ikke råd til at indrykke annoncer i dagbladene:

»I 1940’erne og 50’erne var det en møjsommelig og dyr affære at få pr omkring sine produkter. Derfor nåede mange møbelsnedkere kun ud i lokalmiljøet. Dengang var det, som det er i dag, alfa omega for en stols succes – hvis form og kvalitet vel at mærke er i orden – at der skabes en hype omkring produktet. Ingen hype, ingen succes. Derfor er der en masse møbler og møbeldesignere, der aldrig fik chancen for at komme ud i den brede offentlighed, og det er vores mission at ændre på det«.

Torben Ohlsen ejer i øvrigt også firmaet Berg Furniture og har de sidste knap 30 år arbejdet i møbelbranchen både som designer, sælger og producent. Erfaring, som Torben Ohlsen mener, gør ham i stand til at udvælge lige netop de glemte og gemte møbler fra fortiden, som vil kunne slå igennem i dag. Til at hjælpe sig med udvælgelsen af de mere end 500 henvendelser fra håbefulde efterkommere af snedkere og andre formgivere, der alle ligger inde med prototyper eller tegninger på møbler lavet af ukendte hænder i 40’erne og 50’erne, har Torben Ohlsen et ekspertpanel bestående af en repræsentant fra Bruun Rasmussen, en journalist og ekspert i bolig og livsstil samt en jurist.

»Der er tale om ren crowdsourcing – altså at kilden til vores kommende kollektioner kommer fra folket selv. Det er en skøn tanke«, siger Torben Ohlsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skøn tanke eller ren forretning, kunne nogle måske tænke. Er Danish Retro ikke bare en ny måde at tjene penge på vores møbelarv?

»Jeg vil godt give forbrugerne en mulighed for at have mere smukt design fra en svunden tid at vælge mellem end de hjørnesten, som jeg talte om før. Jeg er også tilhænger af nyt design og støtter yngre designere, men for at kunne lave godt design er du nødt til at kende til fortiden, og den er ikke belyst ordentligt, så længe de små sten i fundamentet er ukendte«, siger Torben Ohlsen.

Stigende hammerslag

Hos Lauritz.com oplever man også en stigning i interessen for møbler fra 40’erne, 50’erne og 60’erne lavet af ukendte arkitekter og snedkere. Især unik formgivning og polstermøbler fra 1940’erne vinder frem. En tendens, der har bund i en orientering mod en mere dekadent, svulstig og detaljerig indretning, hvor velour, messing, langluvede tæpper og mørkere træsorter hitter. Sådan sammenfatter administrerende direktør hos Lauritz.com, Mette Rode Sundstrøm, forbrugernes færden p.t. i netauktionshuset og tilføjer:

»Fokus er mere på formen og udtrykket end på navnet på arkitekten. Vi ser klart en øget interesse for både unika og prototyper af de mindre kendte arkitekter og for mere almindelige møbler af ukendte arkitekter, men som til gengæld har en unik formgivning, og som kan agere omdrejningspunkt i en personlig indretning«.

Det betyder helt konkret, at auktionshuset i dag sælger fuldpolstrede stole fra 1940’erne skabt til f.eks. Fritz Hansen af ukendte formgivere – til hammerslag på 25.000-90.000 kr. pr. stol. De samme stole kunne vel at mærke ikke sælges for bare 3-4 år siden.

Nu er det ikke sådan, at vi fra den ene dag til den anden vender klassikerne ryggen. Mette Rode Sundstrøm understreger, at folk generelt føler sig trygge i selskab med møbler skabt af kendte navne. Dels fordi forbrugerne ved, at kvaliteten er i orden, dels fordi der ikke er høj risiko forbundet ved at bruge mange penge på en kendt klassiker. Kaster du derimod penge efter et møbel af en ukendt arkitekt, så er risikoen for prisudsving ved videresalg større.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den svenske og i hjemlandet anerkendte arkitekt Axel Einar Hjorth, som var aktiv i 1900-tallet og lavede særegne, rustikke og naturinspirerede møbler i fyrretræ, er et godt eksempel på en formgiver, der for de fleste danskere er ukendt, men som alligevel er begyndt at hente enorme hammerslagspriser hjem på Lauritz.com. Ikke på grund af et navn, men en stil, der passer ind i tidens måde at indrette sig på, hvor netop træ og særlige indslag giver tyngde i en individuel indretning.

»Axel Einar Hjorths stil og navnlig hans brug af fyrretræ kan så kickstarte et øget salg af fyrretræsmøbler og måske også inspirere til et øget salg for andre ukendte eller knap så kendte arkitekter herhjemme. Forbrugerne orienterer sig bredere end tidligere, og det gør det ikke bare mere spændende at være i auktionsbranchen, men også mere interessant at være forbruger«, siger Mette Rode Sundstrøm.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden