Til venstre på billedet er det en pære med Ra under 80. Til højre en gammeldags glødepærer, hvor farverne træder tydeligere frem.
Foto: Rune Pedersen

Til venstre på billedet er det en pære med Ra under 80. Til højre en gammeldags glødepærer, hvor farverne træder tydeligere frem.

Design

Sparepærer kaster nyt og hårdt lys på vores boliger

Kvaliteten af de nye spare- og led-pærer er meget svingende, og alt for mange lyser deres hjem op i blinde. Lyseksperter opfordrer forbrugerne til oprør mod dårligt lys.

Design

Kan du se forskel? Har grøntsagerne under køkkenpendlen, ansigterne i spisebordslampens skær og bogen i læsehjørnet fået en anden ... nuance? Hvis du oplever, at lyset i dit hjem har ændret sig med årene, er det ikke noget, du bilder dig ind. Den er god nok.

»Vi har i mange, mange år haft den glæde, at glødepæren gav os et helt fantastisk lys i vores hjem. Varmt og gyldent og med perfekt farvegengivelse. Akkurat sådan som vi nordboere gerne vil have det, når vi går i hi inden døre. Et elektrisk lys, der giver os glæde og varme indeni«, lyder det indledningsvis fra Lisbeth Mansfeldt, brand-supporter i lampevirksomheden Louis Poulsen og forfatter til bogen ’Sans for lys’.

Men:

»Det lys er væk forever«, konstaterer hun.

GUIDE

Siden glødepæren af energihensyn blev udfaset fra 1. september 2012, har lyset i danskernes hjem langsomt ændret sig. I takt med at de gamle velkendte glødepærer sprang, har danskerne skruet alternative lyskilder i fatningerne derhjemme. Først sparepæren. Nu i højere grad led-pæren. Og med dem et helt andet lys end det, vi kendte så godt.

»Vi mangler rødt i de lyskilder, vi omgiver os med i dag«, lyder Lisbeth Mansfeldts helt korte forklaring på forandringen.

Til venstre på billedet er det en pære med Ra under 80. Til højre en gammeldags glødepærer, hvor farverne træder tydeligere frem.

Glødepæren var et lykketræf

Glødepæren var en af verdenshistoriens største teknologiske landvindinger. Men den var samtidig et snydeheld. Ikke nok med, at menneskers hjem pludselig kunne lyses op blot ved tryk på en kontakt. Lyset, der strømmede ud, var også i første forsøg perfekt.

»I dag må vi konstatere, at glødepæren var et teknologisk lykketræf«, lyder det fra videnskabsforfatter Tor Nørretranders, der har skrevet den aktuelle bog ’Lys’ sammen med Olafur Eliasson.

Lykketræffet bestod i, at glødepærens lys baserer sig på en varm kilde. Akkurat ligesom alt andet naturligt lys i menneskehedens historie, nemlig lyset fra solen, stearinlysets flamme og bålet. Solens overflade er 5.000-6.000 grader varm. Glødetråden var 2.700. Sparepæren og led-pæren, som lige nu stormer frem overalt, er kolde.

»Det er den helt afgørende forskel på de to typer lyskilde«, forklarer Tor Nørretranders.

Han uddyber:

»Som biologiske væsner har vi tilpasset og vænnet os til det termiske lys, der opstår i processer, der involverer en masse varme. Fælles for de varme lyskilder er, at de danner en fuldt funklende regnbue af alle farver fra violet til gul og rød, hvis man kigger på dem gennem en prisme«.

Tager man prismen op for øjet for at se på lyset fra en sparepære, sker der noget helt andet. Tor Nørretranders tøver ikke med at kalde det »chokerende«:

»Man ser ikke længere en regnbue. Pludselig er der meget få farver. Sparepærer sparer på farverne«, forklarer han.

BUTIKSTJEK

Selvom Led-lys har en mere sammenhængende regnbue end sparepæren, er der stadig for mange huller og ujævnheder i farvespektret i de Led-pærer, man typisk kan købe i supermarkedet.

»En led er et lille krystal, i familie med computerchips, der kan udsende lys. Lyset er blåt, og derfor skal det omsættes til alle farver for at lave hvidt lys. Det sker med lysstoffer, der monteres ovenpå det lille krystal. Jo bedre lysstoffer, jo bedre hvidt lys. Og desto dyrere led«, forklarer Heine Olsen, senior produktchef hos Philips Lighting.

Hvis vi skal have rigtig godt lys i vores hjem, kræver det, at vi alle sammen bliver meget mere klar over, hvad godt og dårligt lys er

Der er dog gode grunde til, at det varme lys fra glødepæren måtte lade livet. Kun 5 procent af den energi, der blev brugt af en glødepære, gik til at lyse. De resterende 95 procent blev brugt på at producere varme.

»Det var spild af energi, og derfor skulle glødepæren selvfølgelig forsvinde. I dag kan du få en 6-watts led-pære, der lyser lige så meget som en gammeldags 60-watts pære. Det er klart, at det er meget mere bæredygtigt. Men vi skal samtidig vænne os til, at lyset er noget hvidere«, siger Lisbeth Mansfeldt fra Louis Poulsen.

Ra skal være tæt på 100

Engang var det watt, man skulle kigge efter, når man købte pærer. I dag er det blandt andet betegnelsen Ra, man skal lære at kende. Rent teknisk måler man lyskvaliteten i det såkaldte Ra-indeks. I dagslys er man helt oppe på Ra 100, og glødepæren når Ra 99. Lyskvaliteten i en glødepære var altså på linje med det naturlige dagslys.

Det samme gælder halogenlys, men da halogenlys også er en varmegivende lyskilde, kommer den ifølge eksperterne til at lide samme skæbne som glødepæren. Lysstofrør og sparepære har begge Ra 60-80, mens langt de fleste led-pærer, man i dag køber i supermarkederne, ligger på Ra 80.

Vil man have Ra 90 eller derover, skal man typisk i specialbutikker.

»De 20-40 i Ra-tallet, der er forskellen mellem spare- og led-pærer og så de gamle glødepærer, er nok til, at det tydeligt kan ses. Efter min mening skal man helt op over Ra 90 – helst 95 – før farvegengivelsen bliver tilfredsstillende i en led-pære«, siger Tor Nørretranders.

Er sofaen rød eller rødlig?

Det, der er på spil, er enkelt. Det er nemlig farvegengivelsen, når vi ser på de ting, vi omgiver os med i vores hjem. Alt fra vores egen hud til farverne på planterne og sofaen. Med andre ord om den røde sofa eller de grønne stueplanter ses med lige så mange farvenuancer i elektrisk lys som i dagslys.

Vil man forstå forskellen, skal man ifølge lysekspert Anne Bay fra Dansk Center for Lys bare gå en tur i et supermarked.

»I frugt- og grøntafdelingen er man meget afhængig af farvegengivelse, så der bruger man for eksempel metalhalogenlyskilder med en farvegengivelse mellem 90 og 100. Tager man en håndfuld frugt og grønt med hen i afdelingen for mel og gryn, hvor farvegengivelsen ikke er afgørende for salget, ser man, at der bruger man sparelys. Pludselig ser det røde æble og den grønne pære knap så rødt og grønt ud. Det samme gælder sofaen derhjemme, hvis der er sparepærer eller dårlige led-pærer i lampen«, forklarer Anne Bay.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til venstre oplyses grøntafdelingen af en metalhalogenlampe med en god farvegengivelse; formentlig Ra 90+. Billedet til højre er taget under et lysstofsrør med en ringere farvegengivelse, formentlig Ra80-82.

Selvom eksperter er enige om, at Ra-tallet har erstattet watt som det vigtigste parameter at købe elpærer efter, er det alligevel ikke så enkelt. I de gamle glødepærer var farvegengivelsen ens på tværs af watt-antal og mærker. I de nye led-pærer er der ikke alene forskel på Ra-tallet, der er også forskel på, hvilke farver der er udeladt i pæren.

»Den almindelige opfattelse er, at en høj Ra-værdi er lig med godt lys. Men der er meget stor forskel på spektralfordelingen. Hvis du har 20 lamper med Ra 90 eller derover i dem alle, kan der stadig komme vidt forskelligt lys ud af dem«, forklarer Jan Larsen, der er nordisk marketingmanager i Philips Lighting.

Derfor kan man i et loft med mange indbygningsspots, men med forskellige led-pærer, opleve farveforskel i lyset fra lamperne, på trods af at man har valgt lyskilder med identisk Ra-værdi.

Typisk er sammensuriummet af lys dog endnu værre i de danske køkkener, fortæller Lisbeth Mansfeldt fra Louis Poulsen.

»Køkkenet er mit yndlingseksempel. Her kan du nemt have en emhætte med led, noget indbygget downlight-lys med halogen og måske pendler med sparepærer. Så har du pludselig en masse forskellige typer lys. Det problem havde man ikke med glødepæren. Og derfor bør man i dag holde sig til den samme type lyskilde i et helt rum«, fortæller Lisbeth Mansfeldt.

Lyset skal være som sødmælk

Selvom farven på sofaen og ensartetheden i rummene er vigtigt, handler godt lys i hjemmet om mere end det, mener Tor Nørretranders.

»Som mennesker kan vi mærke, at der er noget mærkeligt ved lyset. At der mangler noget i det nye lys. Nogle bliver endda i underligt og dårligt humør af det. Lyset spiller en stor rolle for vores humør og helbred. Lys er en vigtig livskilde«, mener Tor Nørretranders.

Anne Bay fra Dansk Center for Lys er enig:

»De fleste mennesker, der træder ind i et rum, kan mærke, om det er velbelyst eller ej. Om lyset virker stemningsskabende eller som en tandklinik. Man kan godt mærke, om lyset er som sødmælk eller som skummetmælk«.

Alligevel er det de færreste, der i dag har den viden om det nye lys, der skal sørge for, at det bliver så godt som muligt, mener eksperterne. Før var det nok at kende til watt, i dag er der ikke kun Ra, men også nye begreber som lumen og kelvin, som angiver belysningsstyrken og farvetemperaturen.

»Med den gamle glødepære var det nemt. Det er det ikke længere. Mange mennesker synes, det er svært. Lidt ligesom dengang vi skulle forstå computerens ram og megabyte og den slags. Hvad har vi behov for? Vi er midt i et teknologiskift, som tager tid og kræver, at vi sætter os ind i det og tager stilling«, siger Anne Bay fra Dansk Center for Lys.

Skodlys eller skidegodt lys?

Selvom mere viden om de nye lyskilder vil føre til bedre lys hjemme hos danskerne, mener ingen af eksperterne, at det er muligt at få et lys, der når op på siden af glødepæren. Heller ikke med led-pæren, som ellers er markedets bedste bud lige nu.

»Vi er ikke i mål med led endnu. Det går meget hurtigt, og led er en god løsning, men det varer lidt endnu, før vi har samme lyskvalitet som med glødepæren«, vurderer Lisbeth Mansfeldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tor Nørretranders er enig i, at led-teknologien kan ende som et godt alternativ til glødepæren, men det kræver, at forbrugerne stiller krav til producenterne via indkøbsvognen. Med en såkaldt multichip-led er det i princippet muligt at nå et lys med et Ra-tal på nærmest 100. Altså lys, som er næsten lige så godt som lyset fra en glødepære.

»Overskriften på led-revolutionen er, at ’vi kan alt nu’. Vi kan både lave skidegodt lys og skodlys. Det er et slag, vi som forbrugere skal tage nu, for producenterne vil helst lave så billigt lys som muligt«.

Tor Nørretranders mener, at oplysning er vejen frem.

»Hvis vi skal have rigtig godt lys i vores hjem, kræver det, at vi alle sammen bliver meget mere klar over, hvad godt og dårligt lys er. Vi skal hver især turde stole på, at det ikke er hysterisk, når det kolde blå lys føles lidt underligt i stuen«, siger han.



Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Line Felholt eller Spis&Bo, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce