Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

60'erne og 70'ernes boliginteriør finder vej til de danske hjem

Retrobølgen har bredt sig til livsstilsbutikkerne, som sætter gamle kendinge i produktion igen.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spejlrammen med de runde hjørner i entreen er i teaktræ og fra 1960’erne. Det samme er spisestuestolene, lænestolen i stuehjørnet og flere af husets sengeborde.

I køkkenet står alt fra havregryn og mysli til kaffe, te, mandler og sukker i Erik Kolds cylinderformede plastikbeholdere med røde, gule, brune og orange blomster på siden og ditto låg på toppen. Og sengetøjet på såvel børnenes som de voksnes dyner er købt brugt, helst med 30-40 år på bagen.

I Trine Brun Mogensens parcelhus i Dragør, bygget i 1975, er der i det hele taget ikke meget, som indikerer, at hun og familien lever et almindeligt liv anno 2016. Eller som den 35-årige selvudråbte retrofan selv udtrykker det:

»Jeg har en ekstremt stor svaghed for 1970’erne. Alt i orange, røde, brune og gule farver elsker jeg overalt på Jorden, og jeg jagter det«.

Besøg af den nære fortid

Hendes kærlighedsforhold til de orange-brune årtier tog især fart for 10-11 år siden, før retrobølgen for alvor rullede. Hun faldt pladask for tysk Fat Lava-keramik og begyndte at købe sengetøj, håndklæder og vattæpper fra 1960’erne og 1970’erne. I dag er omkring 90 procent af hjemmets inventar genbrugsfund fra perioden, fortæller hun.

»Jeg synes, det giver hjemmet sjæl, rigtig meget sjæl og historie. Og så er det jo meget farverigt i forhold til andre, moderne hjem«, siger Trine Brun Mogensen, som er hjemmegående og har mand og to børn plus to katte.

Uanset hvor aparte det kan virke at klamre sig til et årti, som man aldrig selv har oplevet, er det mere udbredt end som så, fortæller Kristian Handberg, der forsker i retrotendenser på Københavns Universitet. Han har skrevet ph.d. om retrotendenser og har blandt andet undersøgt, hvordan og hvorfor stadig flere bliver bidt af retro. »Tidligere var det et begrænset ungt publikum i storbyerne, der var optaget af retro. Nu er det os alle«, siger Kristian Handberg. Men hvad dækker i grunden det noget diffuse retrobegreb over?

Spørger man retroforskeren, kræver betegnelsen, at man næsten skal kunne huske, at produktet har været i anvendelse før, altså »at man tager noget materiale fra den nære fortid og bruger det i en ny sammenhæng«.

»Inden for mode, bolig og design er det især ting fra perioden 1950 til 1980, vi taler om. Hvis det er elektronik, er det selvfølgelig senere«, fortæller Kristian Handberg og uddyber:

»Det skal være ting, som ligger inden for en levende erindring. Altså noget man kan huske fra sin barndom, eller noget man har set på billeder i familiealbummet. Og så er der så mange ting fra denne periode, der er klart tidstypiske og som kan findes på et loppemarked eller i en retrobutik«.

Det er imidlertid ikke alt fra den pågældende periode, man kan sætte retromærkat på. De mest kendte designklassikere som eksempelvis Wegners træstole, Arne Jacobsens Ægget og Poul Henningsens udødelige lamper har været populære hele tiden og opfattes dermed som ’klassikere’.

Retrotingene karakteriseres ofte ved at have været ude af billedet i en årrække for så atter at blive hentet ind i varmen. Det kan være skåle i melamin i orange eller røde farver eller platter af Bjørn Wiinblad. Det kan også være en særligt farvestrålende kaffekande fra forældrenes hjem, som man bruger i sit moderne hjem. Ikke fordi man ikke kan finde en moderne kaffekande, men fordi man synes der er noget sjovt eller udtryksfuldt i at anvende et stykke historie i en anden sammenhæng.

Epidemi med flere diagnoser

Anne Louise Sommer, der er professor og museumsdirektør på Designmuseum Danmark, betegner interessen for retrodesign som »kæmpestor«. Men årsagerne til interessen kan være meget forskellige, alt efter hvilken retrofan man møder.

Det er på alle områder, vi ser retrotendensen brede sig: retromad, retrobiler, retromøbler og retrotøj

»Hos nogle udspringer interessen af en bred designhistorisk viden, mens andre måske er optaget af retro, fordi det minder dem om deres farmors hus, der var hyggeligt, dengang de var børn«, siger Anne Louise Sommer.

»I de her moderne tider, hvor alt er hyperkomplekst, kan der ligge en tryghed i at søge tilbage til gamle dage og datidens indretningsmæssige idealer og formsprog«, siger hun. Dyrkelsen kan derfor komme til udtryk gennem meget forskellige genstande.

»Det kan dels være optagethed af vintagebegrebet, hvor man genopliver gamle ting og dyrker det autentiske, der knytter sig til de ting, men det kan også være nydesignede og nyproducerede ting, som henter inspiration fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne«, lyder det fra museumsinspektøren.

Også Kristian Handberg understreger, at retro i dag ikke kun handler om at overtage bedsteforældrenes teakmøbler og orange margretheskåle, men lige så meget om at finde møbelklassikere og designgenstande, som designvirksomheder kan sætte i produktion igen.

Desuden er det ikke nødvendigvis designeren bag, men ofte materialet, der i dag afgør, om et retromøbel er attraktivt. »Teak er meget populært i øjeblikket. Tidligere gik forbrugerne primært efter en kendt designer, men de unge vil have teak, fordi det er selve looket, de efterspørger. Teak er virkelig et symbol på retro«, lyder det fra Kristian Handberg.

Nye ting har ikke samme sjæl«

Hos Trine Brun Mogensen i Dragør er der ingen tvivl om, at nostalgien er den stærkeste drivkraft i retrodyrkelsen. »Du kan ikke gå ind i nogen butik og købe noget nyt magen til. De her gamle ting er unikke og vækker altså noget nostalgi og nogle følelser i mig«, siger hun, som selv er født i 1980 og ærgrer sig »grueligt« over, at hun aldrig selv har oplevet 1970’erne.

»Når jeg ser film og tv-serier, der foregår på den tid, tænker jeg, at alting virkede mere simpelt og ligetil dengang. Som om folk ikke var stressede og ikke havde travlt med iPads og iPhones, men bare var mere glade og afslappede. Det vækker noget nostalgi i mig, og jeg elsker det«, siger Trine Brun Mogensen. Af samme grund har hun heller ikke særlig meget tilovers for nyproducerede ’efterligninger’ fra perioden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nye ting har slet ikke den samme sjæl, selv om de ligner. Desuden blev mange af tingene lavet i en bedre kvalitet dengang. Når jeg køber Rosti-skåle, som du i dag kan få nye i alle størrelser og farver, jagter jeg de gamle brugte, fordi de er lavet i noget bedre plastik. Det samme gælder Krenit-skålene. Jeg kunne aldrig drømme om at købe en ny Krenit-skål, alle mine er gamle«.

Den fremadstormende retrotendens giver ikke blot en revival til teaktræsmøbler, tyk keramik og orange-brunt plastik, men smitter også af på andre dele af livet og samfundet. »Det er på alle områder, vi ser retrotendensen brede sig«, siger Kristian Handberg og fortæller, at man i dag taler om retromad, retrobiler, retromøbler og retrotøj. Erfaringerne henter han ikke kun fra sin retroforskning på Københavns Universitet, men også derhjemme fra sit eget liv.

»Det er især musikken fra 1960’erne, som jeg er dedikeret til. Min kone er mere optaget af møblerne og designet fra 1960’erne, så man kan godt sige, at jeg lever i en retroverden«

Hvorfor tror du, at retro hitter?

»Jeg tror, det handler om flere ting. Det handler om, at man både er optaget af nogle materialer fra fortiden, som man synes har en særlig kvalitet, og det handler også om, at man gerne vil dyrke et nærvær, og at man føler, man indgår i et kulturelt fællesskab«.

Fællesskabet kan handle om, at man dyrker en bestemt tøjstil, hvor man for eksempel klæder sig på, som rockfans gjorde i 1950’erne – cowboybukser, T-shirts, tørklæder og støvler. Eller at man indretter sit hjem som en tro kopi af en bolig fra 1960’erne.

Reflekteret retro

Anne Louise Sommer fra Designmuseum Danmark fortæller, at et gammelt 1960’er-møbel eller to i stuen ikke alene kan udgøre retro.

LÆS OGSÅ

»Når du taler om retro, handler det ofte om, at du spinder det ind i en større fortælling om tiden. Altså at designgenstandene bliver et udtryk for en større fortælling, fordi du går ned til den lokale marskandiser og køber alt fra små krukker til køkkenet og bestemte former for tæpper og plakater til væggene. Og måske dyrker du en bestemt form for påklædning og frisure, der passer til«, siger hun.

For få år siden kunne jeg finde alle mulige retroting i genbrugsbutikkerne for ingen penge

Men det er ikke alt fra fortiden, man dyrker, understreger Kristian Handberg. »Man kombinerer retrotingene med noget moderne. Retromøbler bliver blandet med moderne ting, og selv om man går klædt som en kvinde fra 1950’erne, kan man stadig godt have store tatoveringer på ryggen«.

Folk er i det hele taget ret reflekterede omkring deres brug af retro, siger Kristian Handberg. Det er kun et udsnit af fortiden, man dyrker. »Det er for eksempel ikke fortidens kønsrollemønster, man kopierer«. Tilbage i 1970’er-parcelhuset i Dragør nikker Trine Brun Mogensen genkendende til, at retrostilen har bidt sig fast i andet end møbler og nips.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: FRANDSEN FINN

»Mit tøj er et miks af nyt og genbrug. Jeg går gladelig i genbrugsbutikker for at købe tøj fra 1970’erne eller en lækker buksedragt fra starten a1f 1980’erne. Det vækker en stemning, ja, en form for afslapning« siger hun. Selv om Trine Brun Mogensen blev lun på retroårtiernes potentiale i det 21. århundrede før de fleste andre, og selv om hun på sin vis glæder sig over især 1970’ernes genkomst, er det ikke alt ved trenden, hun bryder sig om.

»For få år siden kunne jeg finde alle mulige retroting i genbrugsbutikkerne for ingen penge. Men så begyndte stilen at komme i bladene, og nu er det blevet ret umuligt at finde skønne sager til lave priser«.

Det har imidlertid ikke svækket hendes følelser for perioden, som »bare er blevet stærkere og stærkere«. »Så jeg forestiller mig at blive boende i 1970’erne resten af mit liv«, siger hun.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Design, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden