Belysning. »Jeg vil hellere leve i mørke end købe en lampe i en lampeforretning i et storcenter.«
Foto: Sara Galbiati

Belysning. »Jeg vil hellere leve i mørke end købe en lampe i en lampeforretning i et storcenter.«

Design

Cecilie Lassen: »Kaster jeg min kærlighed på noget, må jeg bare ha' det«

Cecilie Lassen fylder sit hjem med ting, der sætter følelser i gang hos hende.

Design

Jheg kiggede 1 års tid, før det lykkedes mig at få købt den her lampe. Jeg fandt den på Lauritz.com. Jeg har budt på den model før, men jeg blev altid overbudt. Denne her gang bød jeg med lukkede øjne, og den endte da også med at koste mere, end jeg havde regnet med. Men sådan er det, når jeg kaster min kærlighed på noget. Så må jeg bare ha’!

Jeg kan ikke komme i tanke om, hvem der har lavet den, og den er for tung til at løfte og se navnet under foden. Lampefoden er af marmor og vejer et ondt år. Det var mig, der var mest passioneret omkring at få den her lampe, men i og med at den vejer mere end en hel skoleklasse tilsammen, og at det var min kæreste, der skulle slæbe den op til 4. sal, så er han nok nærmest mere knyttet til den i dag.

Jeg er ikke så sentimental, hvad ting angår. Jeg er ikke knyttet til mine ting og mit tøj. Kun hvis det er et særligt arvestykke. Har jeg ikke gået med noget tøj i et halvt år, så giver jeg det til velgørenhed, forærer det til veninder eller sælger det videre. Min kæreste er mere knyttet til sine ting.

Da vi flyttede sammen, skulle der gøres plads til hans nostalgi. Men ellers er det mig, der er ved roret herhjemme rent indretningsmæssigt. Jeg kan godt lide at klunse, at gå på loppemarked og at lede efter ting på Den Blå Avis. Jeg tror, den eneste genstand i min stue, som er købt fra ny, er sofaen. Ellers har de fleste ting det her retrolook.

Den gode smag for mig er unik og tager udgangspunkt i, hvem man selv er. Jeg ved ikke noget værre end hjem, der ligner hinanden. Dem er der mange af i Danmark. Jeg er hyper-æstetiker og bliver meget følelsesmæssigt påvirket af mine omgivelser.

Jeg går også meget op i, om ting inspirerer mig eller udfordrer mit øje. Hvidt i hvidt siger ikke lige mig noget. Jeg vil hellere have noget lidt specielt, som inspirerer mig i en periode, men som jeg så bliver træt af efter nogen tid.

Lampen inspirerer mig, fordi den er så tilpas grim, at den er som et gespenst, der står i hjørnet af stuen og larmer. Den er lige mig. Jeg er fra 1981, og jeg kan huske, når jeg kom i sådan nogle lidt pænere Vedbæk-hjem, så havde de ofte lamper som den her. Den minder mig om ’Miami Vice’. Lampen er, lidt ligesom jeg klæder mig, når jeg skal til fest. Den har humor i al sin kitschethed.

Jeg tænder den hver dag, når mørket falder på. Men vi har ikke fundet de rigtige pærer til den, så vi har været nødt til at vende kopperne op mod loftet, for ellers lyser den så kraftigt, at man føler, man ligger på operationsbordet. Det går ikke. For belysning betyder meget for mig. Den kan påvirke ethvert scenarie. Den kan skabe hygge, lys, skygge og dybde. Så jeg udvælger belysningen meget nøje.

Jeg vil hellere leve i mørke end købe en lampe i en lampeforretning i et storcenter.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Design, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden