»Da jeg flyttede hjemmefra, var maleriet vitterlig det eneste i min lejlighed. Min seng var ikke blevet leveret endnu, og der lå kun en madras på gulvet, hvide vægge og det store røde maleri.
5 år senere hænger det stadig i mit køkken-alrum. Det er et Cobra-maleri af Egill Jacobsen, og man ser det virkelig. Det er nok ret specielt at være ung og have et Cobra-maleri, og folk stopper næsten altid op og spørger ind til det, når de kommer forbi. Det er en af den slags malerier, man ser og træder et skridt tættere på.
Ansigterne på billedet er det, jeg holder mest af. Jeg finder hele tiden nye facetter i dem. I et af ansigterne smiler øjnene, men munden gør ikke. Når jeg er glad, ser det ud, som om ansigtet smiler, men det kunne lige så godt være bekymret. Hver dag lægger jeg noget forskelligt i det, alt efter hvordan jeg selv har det, når jeg spiser morgenmad og falder i staver over det. Det er det, kunst kan – eller skal kunne, hvis det er godt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
