Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt og gammelt står side om side på Amalienborg. Her ses den pose ris, som kronprins Frederik modtog fra området i Japan, der blev ramt af jordskælv i 2011.
Foto: Roberto Fortuna og Peter Nørby

Nyt og gammelt står side om side på Amalienborg. Her ses den pose ris, som kronprins Frederik modtog fra området i Japan, der blev ramt af jordskælv i 2011.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er der noget smukkere end en pose ris fra Japan?

Samuraisværd, ruller med silkestof og fin keramik er blevet slæbt hjem fra Japan af kongefamilien igennem årtier. Noget som gaver og andet som indkøb. Nu kan det hele ses på Amalienborg.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2015 modtog kronprins Frederik en stor pose ris fra Japan. Fire år efter det voldsomme jordskælv, der ramte Japan i marts 2011 og kostede tusinder af mennesker livet, havde man endelig fået gang i risproduktionen igen i et af de områder, der blev særlig hårdt ramt. Og den første ris, man høstede, blev sendt til København, hvor den lige nu ligger i en fin hvid pose på Amalienborg som en del af udstillingen ’Japan i Kongehuset’.

Kronprins Frederik var en af de første højprofilerede udenlandske gæster, som rejste til Japan få måneder efter katastrofen. Her deltog han i et seminar om en bæredygtig genopbygning af de ramte områder, og han mødte skolebørn, der både havde mistet familie og venner, og som havde oplevet, at deres skoler blev oversvømmet på grund af den flodbølge, der skyllede hen over det nordlige Japan i kølvandet på det voldsomme jordskælv. Som tak modtog han et væld af gaver. En hjemmelavet samuraihjelm fra en skoleklasse, en håndmalet trædukke, keramikskåle, knive og spisepinde. Og altså også en pose ris, som et symbol på japanernes taknemmelighed over, at kronprinsen havde støttet dem på et svært tidspunkt.

Gavegivning er en tradition, man ikke kan komme uden om, når man har kontakt med japanere. Kommer de forbi til en kop kaffe, er det lige før, de har en gave med, og man er et skarn, hvis man ikke sætter pris på den tradition. Gaverne er altid pakket smukt ind, indeholder det fineste håndværk og sender et signal om respekt og evigt venskab.

Igennem 150 år har der været diplomatiske relationer mellem Danmark og Japan, og igennem tiden har det ført til et væld af gaver – begge veje. I Japan er det nemlig ikke kun gæsten, der giver gaver til værten. Næh, i mange tilfælde kan man også forvente at skulle modtage gaver som gæst, og det har for det danske kongehus fået den konsekvens, at man efterhånden ligger inde med et mindre skatkammer af kimonoer, lakæsker, skriftruller, silkeskærme og keramik.

De kommende månederkan man opleve en del af disse gaver på den smukke udstilling ’Japan i Kongehuset’. Men man kan også se, hvad de kongelige selv har taget med hjem fra deres rejser til Japan, og hvordan danske kunstnere har været inspireret af den japanske æstetik og særlige naturdyrkelse. Det sidste vises ved hjælp af Hejrestellet fra 1888, keramik med små frøer og snegle som dekoration, Bindesbølls artiskokskål og litografiske tryk fra Mogens Andersen.

Udstillingen, der er kurateret af Birgit Jenvold og tilrettelagt af udstillingsarkitekterne Andrea Marie Kærn og Guro Sollid, er et æstetisk overflødighedshorn.

En kreation af Jørgen Bender med japansk silke.
Foto: Roberto Fortuna og Peter Nørby

En kreation af Jørgen Bender med japansk silke.

Uanset hvor man kigger hen, ser man smukke foldeskærme i silke, som, før Japan åbnede sig for omverdenen, var helliget kejserfamilien. Samuraisværd med smukke detaljer, madspande i sort lak og med grønne kvaster, geishafigurer og blomsterdekorerede fotorammer med portrætter af danske kongelige og den japanske kejserfamilie. Det hele præsenteres i fire tehuse, som er udført i sort stål og i størrelser, der matcher de japanske tatamimåtter. Det er godt tænkt, for det giver udstillingen en fin ramme og sikrer, at man kan komme helt tæt på mange af objekterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et tehus er blandt andet helliget tekstiler, og her kan man opleve det stof, som dronning Margrethe købte på en rejse til Japan i 1963, mens hun var tronfølger. Det grønne silkebrokadestof udgør hele ryggen på en elegant kjole, som modeskaberen Jørgen Bender designede, og kjolen bliver på den måde et symbol på den dansk-japanske forbindelse, som kredser om ren æstetik og god funktion.

Ved siden af Margrethes kjole kan man se en dragt, som prinsesse Benedikte fik syet af stof, som hun tog med hjem i 1980’erne. Det er mindst lige så smukt som dronningens, men fordi det er skabt i 1980’erne, udstråler dragten en power, som var det skabt til Alexis Carrington i tv-serien ’Dollars’. Det er en god gimmick at vise de to søstres kjoler ved siden af hinanden, for de viser, hvordan interessen for Japan har ændret sig igennem tiden – afhængig af mode, interesser og økonomi.

Det samme er tilfældet med de Nintendo-spil og den walkman, som har tilhørt de to prinser Joachim og Frederik. Under en rejse i begyndelsen af 1980’erne tog dronning Margrethe og prins Henrik lidt underholdning med hjem til sønnerne, der på den måde blev de første indehavere af den slags elektronisk legetøj i Danmark.

I dag er genstandene rene museumsstykker og optræder nu sammen med håndskrevne breve mellem royale personer, små Buddha-figurer og lakkabinetter. Det er netop styrken ved udstillingen. Japansk håndværk, teknologien og den danske fascination foldes ud side om side, men på en måde, som er meget elegant. Temaerne er lettere sporadiske, og genstandene optræder på tværs af tid og emner og kommer på den måde til virke næsten private – akkurat som de små private samlinger, de fleste af os har derhjemme. Christian IV var efter sigende meget interesseret i de varer – blandt andet porcelæn – man kunne få fra Østen, men drømte aldrig om selv at kunne rejse så langt. Det kom hans efterfølgere dog til i så stort et omfang, at man i dag blot behøver tage turen til Amalienborg for at få Japan ind under huden.

Det er mesterligt gjort. Formålet er ikke at docere, men at fascinere – og især at give denne fascination videre. Det formår ’Japan i Kongehuset’ til fulde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

---------------------

Rettelse: I en tidligere version skrev vi om 'Joan Carrington' fra 'Dollars'. Hun hed Alexis til fornavn - og blev spillet af Joan Collins.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden