Da jeg flyttede sammen med min kæreste, kom han anstigende med Arne Jacobsens AJ-bestik fra 1957. Jeg klappede i mine små hænder, for jeg synes, det er et af de pæneste bestik, der er tegnet i det 20. århundrede. Men det var før, jeg rigtig havde spist med det.
Alle delene i bestikket er super smalle, gaflens tænder er helt korte, og kniven ligner en lille, skarp sav. Det er skabt i både sølv og stål, og særligt i stål ligner det kirurgiske instrumenter, som tilmed er så lette, at de svæver i hånden.
Da det blev lagt på bordene i restauranten på Hotel Royal, som også var tegnet af Jacobsen, bad folk om at få noget andet at spise med. De syntes, det var for specielt og måske også for moderne. Og det var moderne – det blev alt, hvad Arne Jacobsen rørte ved. Så moderne, at Stanley Kubrick lod astronauterne spise med bestikket i filmen ’Rumrejsen år 2001’ i 1968.
Da jeg er inkarneret spaghettispiser, fik jeg hurtigt en krise over min kærestes bestik. Tænderne på gaflen er for korte til, at man kan sno pastaen rundt om gaflen, før man skovler den ind i munden. Kniven er heller ikke optimal – i hvert fald ikke sammenlignet med det bestik, jeg havde liggende. Resultatet blev, at AJ røg ned i en skuffe og senere blev solgt, hvilket vi ikke har fortrudt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
