Hele 2017 har stået i Japans tegn i Galleri A. Petersen på Amager. Den ene fine udstilling har afløst den anden og været med til at markere, at det i år er 150 år siden, at Danmark og Japan indgik diplomatiske relationer.
Japansk kurveflet, keramik, tekstiler og metalarbejder er blevet udstillet side om side med moderne møbler og blandet elegant med noget af det bedste kunsthåndværk og design fra Danmark.




























