I flere år cyklede jeg forbi et borgerservicekontor på vej til arbejde. Hvis jeg kom forbi tidligt om morgenen, stod folk og ventede på, at centret skulle åbne, mens de fik sig en smøg og prøvede at få søvnen ud af øjnene.
Kom jeg forbi lidt senere, kunne jeg se, at kontorerne var fyldt med mennesker. Nogle sad ved store skriveborde og arbejdede, mens andre sad og ventede på, at de blev kaldt op til en skranke, så de kunne fremlægge deres sag.




























