0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Husk at bruge Substral næste gang: Kreativ gruppe undersøger plantekrukken som keramisk arketype. Desværre er planterne ikke helt med på ideen

Planter behøver ikke at bo i kedelige urtepotter af rødler. 15 keramikere har på Clay i Middelfart lavet en udstilling med bud på nye potter, der peger i alle retninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ole Akhøj
Foto: Ole Akhøj

Igennem udstillingsperioden kan man følge udviklingen af de hvedekerner, som vokser i Lise Seier Petersens installation, der består af fem glaskuber, hvori hun har placeret cylindere, der er drejet af pibeler og hvedekerner.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den masseproducerede urtepotte i rødler, som vi har stillet planter i i generationer, trænger til et ordentligt modspil, tænkte 15 keramikere for et par år siden, hvorpå de dannede gruppen Atrium.

Formålet med Atrium har været at komme med bud på, hvordan plantekrukker også kan se ud, og undersøge sammenhænge mellem levende grønne vækster og hård ler.

Efter at have udforsket det område i godt tre år afslutter keramikerne nu arbejdet med udstillingen ’Atrium. Den levende krukke’ på Keramikmuseet Clay i Middelfart. Den føles som en tur igennem et havecenter, hvor man ikke rigtig kan finde ud af, hvad man skal rive ned fra hylderne og fylde i indkøbsvognen.

Skulle man vælge Ann Linnemanns delvis ødelagte porcelænskopper med vilde vækster, der ifølge udstillingskataloget vil visne bort, før udstillingen er overstået? Ellers måske Inger Heebølls skorstensagtige rør, hvor planterne er brudt igennem rødleret og langsomt omdanner keramikken til frodige skove?

Eller holde sig til Lise Seier Petersens ’Bonsai Land Art’, der består af fem glaskuber, hvori hun har plantet hvedekerner, hvis udvikling man kan følge igennem hele udstillingen?

Som alternativ til den traditionelle rødlerskrukke, man kan stille i vindueskarmen, består ingen af de tre værker. Eller de øvrige for den sags skyld. Men det skal de heller ikke, for det, keramikerne reelt ønsker at undersøge, er, hvordan man kan få keramik og levende vækster til at indgå i en form for symbiose.

Hvor man ikke ser urtepotten som noget selvstændigt, men snarere som en forlængelse af planten. Det lykkes især hos Lea Mi Engholm med det kurvede værk ’Tørlandskab’, hvor kløverplanter spirer imellem bakker og dale af rødler.

Et stort drivhus

Jeg føler mig som en kæmpe, som jeg står og skuer over hendes smukke landskab. Samme fornemmelse får jeg hos Vibeke Buciek, hvor planten musehaleaks er ved at gro ud over det glaserede stentøj, så det om kort tid kommer til at ligne oldtidens gravhøje i landskabet.

Ole Akhøj
Foto: Ole Akhøj

De fleste værker er placeret på lave podier, andre hænger i luften, mens enkelte er stillet direkte på jorden.

Det hele er indrettet omkring stilladser og midlertidige hylder, hvilket giver udstillingen en afslappet og ret midlertidig stemning. Man føler seriøst, at man bevæger sig igennem et stort drivhus i et havecenter, og takket være den klukkende lyd fra en stor smuk lerfontæne, som er Lise Seier Petersens andet værk, er oplevelsen næsten intakt. Man mangler blot lugten af jord og råd, og især de fugtigt høje temperaturer, men kan finde sådanne steder.

Et interessant indspark i dansk keramik, hvor det hele godt kan drukne i lækre glasurer og fornuft

’Atrium. Den levende krukke’ er et interessant indspark i dansk keramik, hvor det hele godt kan drukne i lækre glasurer og fornuft. Men det er ikke en udstilling, man rigtig bliver klogere af – eller udfordret af. Planterne er for pauvre og amputerer på den måde keramikken, som de ellers skulle spille så godt sammen med.

Og keramikken peger i så mange forskellige retninger, at det er svært at finde ud af, hvad keramikerne egentlig vil fortælle – og især, hvorfor de optræder som gruppe.

Men det er skønt, at vi har keramikere, som tør være vilde og vælge det sikre fra. Det må keramikerne bag Atrium-gruppen meget gerne blive ved med – helst med lidt Substral næste gang.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts