»Som ung faldt jeg over nogle små farvede presseglas fra Holmegaard. Dengang stod de på hospitalerne, og en gang, hvor jeg af en eller anden grund, jeg ikke kan huske, besøgte et hospital, spurgte jeg en sød sygeplejerske, om jeg måtte tage et par stykker, og så begyndte jeg at samle en helvedes bunke. Pludselig opstod der en helt anden dimension, som det altid sker, når man har mange af de samme ting. Derfor kan en samling kan næsten ikke blive for stor.
Sådan er det med min samling af 140 forskellige dåser flåede tomater. Mine køkkenhylder var tomme, og en dag stillede jeg alle de dåser, jeg havde i skabene, derop og tænkte: Det er altså også dekorativt. At et menneske har siddet og formgivet dåsernes etikette. Nu har jeg nogle regler: at de kun må være købt af mig og kun købt i Danmark. Ellers kunne jeg blive sindssyg af at slæbe tomatdåser hjem fra hele verdenen, og til fødselsdage kom gæsterne altid med masser af dåser. Nu har jeg selv glæden ved at finde lige den dåse flåede tomater, jeg ikke har i forvejen.
