Når jeg får ideer til designs, tænker jeg faktisk ikke på, at de skal se japanske ud. Tit siger folk, at mine ting helt klart er japansk inspirerede, men det er slet ikke i mine tanker, når jeg skaber. Det er simpelthen min personlighed, som kommer til udtryk, og for mig handler om at være ærlig. Det, jeg laver, kommer altså indefra – og selvfølgelig er det også en del af mig at være japansk. Men jeg er jo ikke kun det. Og det er ikke kun det, jeg prøver at vise.
Da jeg var ung, studerede jeg arkitektur i Japan. Vi besøgte mange forskellige træbygninger, og jeg blev utroligt fascineret af den traditionelle japanske bygningsarkitektur. Af det ældgamle håndværk, de fine træsamlinger og spændende historier. Min professor gjorde meget ud af at fortælle, at det ikke kun var designere og arkitekter, som stod bag. At også håndværkere filosoferede over, hvordan ting kan spille sammen med vores kroppe og sanser.


























