Brillerne dugger. Man kan ikke se, om folk smiler eller er sure. Man skal lugte til sin egen kaffeånde. Og man føler hele tiden, at man taler ind i en tyk pude. Det er de færreste, der nyder at gå rundt med mundbind, men i takt med at vinteren nærmer sig, og coronaepidemien bider sig mere fast, må vi overgive os og dække underdelen af vores ansigter til.
Men i stedet for kun at bruge de lyseblå masker, der får os alle til at gå rundt og ligne vildfarne overlæger, kunne man jo lade sig inspirere af udstillingen Mask i den amerikanske storby Denver. Her viser 41 kunstnere lige nu deres bud på ansigtsmasker, som er alt andet end kedelige. Udstillingsstedet Vicky Myhren Gallery fejrer, at de efter lang tids nedlukning kan byde gæster velkommen igen med en udstilling, der rammer tidsånden lige på kornet. Det skriver kunsttidsskriftet hyperallergic.com på sin hjemmeside.
Vi har altid brugt masker, når vi har villet beskytte os, eller når vi har klædt os ud til karneval, og udstillingen i Denver viser derfor masker, der kan bruges til det hele. Egentlige beskyttelsesmasker er der dog ikke tale om, men snarere masker, der fungerer som dekorative elementer – eller smykker – man placerer lige midt i ansigtet.
’Breathing Apparatus’ kalder Adrienne DeLoe sin maske på billedet ovenfor. Den ligner en mellemting mellem et væsen fra det ydre rum og en bakteriebombe, og med sit faretruende udseende minder masken os om, at vi står i en situation, som ingen af os har prøvet før.
Mere underholdende er Matt Harris’ maske, ’Hope’, som nærmest er en omvendt fjerprydelse. Farvestrålende stofstrimler dækker halvdelen af hans krop og forvandler det at skulle bære en maske til noget næsten festligt.
’Classical Sculpture Mask’, der er skabt af Kate Marling, lægger sig derimod helt tæt til ansigtet som en gipsmaske – eller underdelen på en klassisk skulptur fra Antikken. Andre masker minder om rekvisitter fra en science fiction-film, mens nogle skal trækkes helt over hovedet, så man er fuldkommen beskyttet inde i sin egen boble.
Nogle af maskerne kan bruges i virkeligheden, men andre er helt abstrakte og fungerer bedst på de mannequinhoveder, de bliver udstillet på i Denver. Fælles for maskerne er nok, at de aldrig ville få sundhedsmyndighedernes godkendelse.
fortsæt med at læse
