0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lars Hedebo Olsen: Hvor er kvinderne? Hvor er relevansen? Kulturministeriets designkanon er totalt bagudskuende

Flere af genstandene har ingen relevans, og antallet af værker, der er skabt af mænd, er langt i overtal. Vores designkanon er helt utidssvarende og trænger til et eftersyn, skriver Lars Hedebo i denne kommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ursula Munch-Petersens spisestel burde optræde på vores designkanon. Det var populært fra første dag og er stadig eftertragtet.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gymnasiets litteraturkanon har fået kritik på det seneste. Ud af de 14 værker, der optræder på listen, er der kun én kvindelig forfatter, Karen Blixen. Hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen er der blevet plads til, ligesom man heller ikke har lukket yngre og spillevende kvindelige forfattere ind i varmen. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviser at gøre noget ved sagen, hvorfor vor tids gymnasieungdom altså skal igennem både H.C. Andersen og Ludvig Holberg, mens der ikke er krav om at læse hverken Suzanne Brøgger eller Thit Jensen.

Det dør gymnasieungdommen næppe af, men debatten om kønsfordelingen er interessant, for kigger man på designdelen af Kulturministeriets kanon fra 2006, er der også udfordringer der.