Der var jubelscener hjemme i stuen, da jeg opdagede, at jeg skulle have penge tilbage i skat.
Men det holdt kun, til jeg stod i Galerie MøllerWitt i Bredgade og tabte kæben ned i en af Bodil Manz’ krukker. Dem ville jeg gerne have haft nogle stykker af. Jeg ville ikke være i stand til at vælge bare en, men skulle have flere, og så ville skattefesten for længst være ophørt.