I modsætning til Ghita Nørby, der for nogle år siden var ude med riven efter ’mumleren’ Mads Mikkelsen og det sproglige forfald i dansk film i B.T., har jeg altid elsket realismen i 90’ernes mumlesproglige vending. Men i mødet med tredje sæson af den britiske tv-serie ’Industry’ kom jeg i kontakt med min indre Ghita, og hvor er jeg glad for, at jeg skal anmelde serien og ikke tekste den.
Ikke nok med at ’Industry’ også i denne sæson foregår i et hæsblæsende tempo i investeringsbanken Pierpoint & Co., hvor der med indforstået finanslingo sælges aktier i et toksisk inferno af stress og fornærmelser, flere af skuespillerne taler også sløret på diverse britiske dia- og sociolekter, at serien til tider føles som en sproglig spejling af de ekskluderingsmekanismer, den portrætterer. Klubben for de selvudnævnte vindere, som ikke har så meget som ét rastløst sekund at spilde på en udenforstående.
