Hvorfor får man gåsehud af at se en 90-årig eneboer grave kartofler op? Der sker intet, og det tager evigheder. Men ’Agatha’s Almanac’ får ekstremt meget menneske ud af et liv i havens evige nutid.
Grundstoffet i ’Agatha’s Almanac’ er tålmodighed. En hel scene kan udfolde sig over den tid, det tager en næsten 90-årig kvinde at gå på en skovvej, mens hun samler nedfaldne grene op. Der sker intet. For Agatha sker der alt.
Hun er selvforsynende eneboer et sted i Canada med en enorm have, som er gået i arv i hendes familie. Hun lever året rundt efter sæsonernes rytme og har hverken rindende vand, bil, fastnettelefon eller mobil.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
