Hvorfor får man gåsehud af at se en 90-årig eneboer grave kartofler op? Der sker intet, og det tager evigheder. Men ’Agatha’s Almanac’ får ekstremt meget menneske ud af et liv i havens evige nutid.
90-årig eneboer lever så bæredygtigt, at man keder sig. Indtil man bliver fortryllet
Hvorfor får man gåsehud af at se en 90-årig eneboer grave kartofler op? Der sker intet, og det tager evigheder. Men ’Agatha’s Almanac’ får ekstremt meget menneske ud af et liv i havens evige nutid.
90-årig eneboer lever så bæredygtigt, at man keder sig. Indtil man bliver fortryllet
Det er svært at forstå den måde, eneboeren Agatha skærer vandmelon ud på. Hun er ligeglad. Sådan har hun skåret den i hele sit liv. Scenen varer længe, så man ser hende skalpere den med en brødkniv. Det er stadig svært at forstå, men efterhånden virker alt, hvad hun gør, som det helt rigtige for at leve et godt liv. Foto: CPH:DOX
Lyt til artiklen
Henter...
Grundstoffet i ’Agatha’s Almanac’ er tålmodighed. En hel scene kan udfolde sig over den tid, det tager en næsten 90-årig kvinde at gå på en skovvej, mens hun samler nedfaldne grene op. Der sker intet. For Agatha sker der alt.
Hun er selvforsynende eneboer et sted i Canada med en enorm have, som er gået i arv i hendes familie. Hun lever året rundt efter sæsonernes rytme og har hverken rindende vand, bil, fastnettelefon eller mobil.
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.