Nogle skærer hjernen ud på hunde, mens andre stirrer på sten. Vi prygler trebenede kameler og skaber en ny natur med kunstig intelligens. Vores forhold til natur ligner et karneval før dommedag i mange dokumentarfilm på årets CPH:DOX, skriver Joakim Grundahl i dette essay.

Jeg har set 17 film om vores bizarre forhold til natur og ved ikke længere, hvad det er

Lyt til artiklen

Han er helt tæt på kameraet, filmet bagfra, så vi kigger ham over højre skulder og ser hans hånd skære hjernen ud på en hund. Derefter løfter han nænsomt det porøse organ over på et bord og pakker den ind i hundens egen kallun. På den måde falder hjernen ikke fra hinanden, når man koger den til en kinesisk delikatesse.

Der er ikke tale om en sadistisk mand. Han er bare en funktion i et industrielt slagteri af hunde, som vi ser ligge på række som skoldede tøjdyr uden pels. Tre af dem flyder sammen i en blød uformelig bunke som en grotesk skulptur af glaseret ler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her