interview Til forsvar for den dumme blondine

Lyt til artiklen

Filmen ’Fidibus’ har premiere over hele landet i dag. Læs anmeldelsen på side 20 eller i dagens 2. sektion.Saby er dummere end vand, tacky klædt og ude af stand til at lægge en ordentlig makeup. Hun er også pænere uden og helt vildt sød, når hun sover. Lene Maria Christensen spiller Saby i Hella Joofs nye småkriminelle komedie, ’Fidibus’, og hun er helt enig i karakteristikken af sin rolle. »Hun er den dumme blondine, med tyk streg under dum. Hun kan ikke formulere længere sætninger, hun glemmer ting, og hun kan sikkert ikke læse en bog. Det skulle da lige være en pixibog. På mange planer er hun et barn«. »Men hun er ikke naiv. Hvis hun var det, så ville hun være godtroende og på mange måder uerfaren. Tro mig, jeg ved det – du taler med en ekspert på naive piger. Jeg har efterhånden spillet en hel del af dem på film«, siger Lene Maria Christensen.

Med et stort afvæbnende grin, mens hun spærrer øjnene op, så hun ligner en rigtig naiv pige, som lige er kommet ind med firetoget. Og hun har da så ganske ret i, at vi har set hende adskillige gange som naiv pige. Første gang, vi lagde mærke til den 34-årige Hillerød-pige på film, var for to år siden, hvor Nikolaj Lie Kaas havde scoret hende på et værtshus i Susanne Biers film ’Brødre’. Og kort tid efter lagde alle for alvor mærke til hende som den glade massagepige i Jesper W. Nielsens ’Store planer’. I Jonas Elmers filmatisering af ’Nynne’ året efter havde hun skruet godt og grundigt ned for seksualiteten, men det naive var stadig fremtrædende som Nynnes nabo Beate, der er kæreste med Martin i Lars Kaalunds skikkelse. Er du ikke bange for at blive type-casted?, spørger jeg Lene Maria Christensen forud for dagens premiere på ’Fidibus’. »Jeg forstår godt, at du spørger, og jo – jeg kunne da efterhånden godt tænke mig at blive mod-casted. At slippe naiviteten og uskyldigheden og spille noget helt andet. Men på den anden side, så har jeg måske mit ansigt og mit udtryk imod mig. Jeg skal jo heller ikke spille en karakter, som ligger 50.000 kilometer fra mig selv«, svarer Lene Maria Christensen. »Men lad nu være med at skrive: »Slut med rollen som den dumme blondine«, eller sådan noget. For jeg har virkelig holdt af at portrættere den slags piger. De har også brug for en ordentlig behandling, og jeg føler på en måde, at jeg har været med til at gøre dem til sympatiske mennesker«. »Men med rollen som Saby kan jeg vist ikke komme længere ad den vej. Derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve andre sider af mig selv. Jeg tror også, det har noget med alder at gøre. Nu er det syv år siden, jeg blev færdig på Statens Teaterskole, jeg er 34 år, og jeg skal være mor lige om lidt«. Seriøse roller Lene Maria Christensen er født og opvokset i Hillerød, og hun har stort set aldrig været i tvivl om, at hun ville være skuespiller. På gymnasiet i Allerød var hun hele tiden involveret i dramatik og efter studentereksamen i 1991, læste hun hos forskellige skuespillere, mens hun passede diverse småjob ved siden af. Hele tiden med målet for øje at komme ind på Statens Teaterskole. Hvilket omsider lykkedes i 1995. »Jeg prøvede også mig selv af som instruktørassistent på teatergruppen ’Kom de Bagfra’, hvor vi lavede forskelligt performance-gejl, og jeg har på det seneste også været instruktørassistent for Karen Lise Mynster i Sartres ’Lukkede døre’ på Teatret Ved Sorte Hest«, fortæller Lene Maria Christensen. På teatret har det heller ikke skortet på spændende og seriøse roller. Hendes første rolle, efter at hun blev færdig på teaterskolen i 1999, var som Ellen i Det danske Teaters opsætning af ’Skærmydsler’ og ’Skærmydsler 2’, som Peter Asmussen iscenesatte. Året efter fik hun rollen som receptionisten Louise i tv-serien ’Hotellet’. »Vi lavede sådan lige bummelum 29 afsnit af ’Hotellet’ på no time. Det var en meget hård produktionsform – nok også lidt for hård. Så da jeg umiddelbart efter blev spurgt, om jeg ville være med på de næste 30 afsnit, sagde jeg nej. Også fordi jeg havde fået hyre på Dr. Dantes ’Lillerød’ og lidt senere ’Amadeus’ på Østre Gasværk, hvor jeg spillede Constance«, husker Lene Maria Christensen, som, siden hun blev færdiguddannet, har arbejdet på teatre som Husets Teater, Caféteatret, Grønnegaards Teatret og Mammutteatret. At hun godt kan spille andet og mere end naiv pige på film, har hun netop bevist i Christoffer Boes meget eksperimenterende film ’Offscreen’, hvor hun har rollen som Nicolas Bros kæreste, som må flygte til Berlin for at slippe væk fra ham og hans evindeligt kørende kamera. Og nu gælder det så ’Fidibus’, hvor hun er Patens (Jokerens) pige, som bliver plejet med penge. For til gengæld at kvittere med blowjob og se igennem fingre med, hvor de mange penge, som Paten tjener på narkohandel, stammer fra. »Jamen, jeg synes, det er en meget morsom film, og jeg er dybt taknemmelig for, at Hella Joof har givet mig rollen. Og nu håber jeg bare, at vi får bedre premierebetingelser, end dengang ’Store planer’ havde premiere. Det skete nemlig samtidig med, at tsunamien raserede i Asien. Det var en meget mærkelig fornemmelse at se sig selv som en luder, der gerne ville synge, mens hele verden tænkte på ofrene for tsunamien. Det virkede helt malplaceret«, siger Lene Maria Christensen. Som i næste måned venter sit første barn med kæresten Anders, hun i sin tid mødte på Dr. Dante. Tro mig, jeg ved det – du taler med en ekspert på naive piger. Jeg har efterhånden spillet en hel del af dem på film

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her