Iført en oppustelig dragt løber jeg mod Christiansborg. Dragten er rund, to meter i diameter og fylder hele fortovet. Folk på gaden stopper op, nogle peger eller tager deres kamera frem. Jeg løber videre, men det er svært, fordi benene er korte. Det er lidt som at løbe med bukserne nede om knæene, og flere gange er jeg ved at vælte. Sveden løber ned ad min ryg. »Laurel«, råber jeg til kvinden foran mig og stopper op: »Hvad er meningen?«.
Ballondragt
Hun vender sig om, kigger på mig og på den store oppustelige dragt. I toppen er der et lille hul til ansigtet. I bunden to korte ben. På maven er der trykt logoer for Shell, General Motors og en række andre store amerikanske firmaer.
Jeg kan høre en svag summen fra de to ventilatorer, som blæser luft ind i dragten. »Det er helt simpelt«, siger hun. »Du skal bare stoppe folk på gaden og sige til dem, at denne dragt er løsningen på klimaproblemerne. Hvis man har den på, kan man overleve alle de katastrofer, der måtte komme i fremtiden«.
