Lyt til artiklen
Dejligt er det, når den film, man kigger på og føler med i biografens mørke, tager én overraskende steder hen og eksperimenterer med de tyndslidte skabeloner for en god fortælling, så man hele tiden rykker sig i sædet og følger engageret med.
Djævelsk irriterende er det, hvis man under rulleteksterne sidder tilbage med en fornemmelse af, at filmen kun var eksperimenterende for at gøre sig til. For partout at være anderledes, ’syret’, ’skæv’ eller hvilke andre rosende ord, vi normalt hælder på den slags. ’The Guatemalan Handshake’ af den amerikanske debutant Todd Rohal indeholder guddommeligt absurde scener. Rohal får vist, at han er en meget inspireret og visuelt tænkende instruktør, der kan sin David Lynch, Tati og tegnefilm som Simpsons.
