I årene omkring 1980 var det, som om Jill Clayburgh skulle blive sin generations helt store fortolker af kvinder, der stod midt i en frigørelsesproces, og hvis ikke det var for Meryl Streep og Diane Keaton, ville hun være død som en væsentligt bedre husket skuespiller. Clayburgh, der døde fredag i en alder af 66 efter i mere end 20 år at have lidt af kronisk leukæmi, var et lysende talent, der bare osede af New York, newyorker-sofistikation, newyorker-toughness og denne helt særlige uforfærdede newyorker-ærlighed.
Hun var ud af en velhavende jødisk familie, barnebarn af en operasangerinde og opvokset på Upper East Side. Incestuøs Bertolucci-film Op igennem 60’erne og 70’erne voksede hendes stjerne sig større på Broadway, og da Paul Mazursky i 1978 gav hende rollen som den nyseparerede newyorkerkvinde i ’En ugift kvinde’, var hun allerede en erfaren filmskuespiller også, og ikke alene blev hun Oscarnomineret, men hun fik skuespillerprisen i Cannes.
