Den danske filmproducent Regner Grasten, der især er kendt for sine folkelige familiefilm, bevæger sig over i en helt anden filmgenre: Den episke biopic.
Regner Grasten Film har sikret sig rettighederne til at filmatisere forfatteren Karen Blixens liv op til afrejsen til Afrika i 1913.
Filmen er planlagt som en helaftensfilm, får titlen 'Tanne - Lykkefuglen' og har forventet premiere i julen 2011 eller efteråret 2012, alt efter hvornår optagelserne kan gå i gang.
Rettigheder sikret efter 20 år
Allerede for 20 år forsøgte Grasten at få rettighederne til Blixen-historien fra Rungstedlund Fonden, men dengang var der usikkerhed om, hvorvidt Universal Pictures ejede alle filmrettigheder til Blixens liv.
Universal stod bag storfilmen 'Mit Afrika', der i 1985 vandt syv Oscar-statuetter, heriblandt for bedste film og instruktion.
Men efter intense forhandlinger med Rungstedlund Fonden er det altså nu lykkedes Grasten at sikre retten til at producere en film om Karen Blixens tidlige år.
Flere instruktører under overvejelse
Selv om 53-årige Grasten hovedsageligt er kendt for sine familefilm - senest den amerikanske genindspilning af 'Kærlighed ved første hik' - har han før stået bag seriøse filmsatsninger som 'Det forsømte forår', 'Kun en pige' og 'Familien Gregersen'.
LÆS OGSÅ Regner Grasten: Vi var naive og blev fældet af censuren
Med 'Tanne - Lykkefuglen' håber han at skabe en af den nyere tids største danske filmsucceser.
Budgettet til Blixen-filmen ventes at ligge på mellem 55 og 65 millioner kroner, og den skal finansieres gennem de nordiske og europæiske filmstøtteordninger samt fonde.
Manuskriptet er ved at blive skrevet og flere instruktører er under overvejelse på nationalt og nordisk plan.
Regner Grasten satser hele butikkenfortsæt med at læse




























