Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Marott
Foto: Thomas Marott

Stjernskud. Sara Hjort slår anmelderne omkuld med sit komplekse skuespil og ae-værdige ansigt med store brune dådyr-øjne.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ung skuespiller får stort gennembrud i ny dansk film

Anmelderne er vilde med hovedrollen Sara Hjort i 'Undskyld, jeg forstyrrer'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hun er ung, smuk og næsten en jomfru på det store lærred.

Med ugens danske premierefilm får skuespilleren Sara Hjort dog slået fast, at hun er et talent, man skal holde øje med.

Det skriver landets filmanmeldere samstemmende i deres anmeldelser af den tragikomiske film 'Undskyld, jeg forstyrrer', hvor Sara Hjort spiller hovedrollen som den 20-årige Helene, der forsøger at flygte fra sin dominerende mor og finde sin forsvundne far.

Unikt talent Filmen er et samarbejde mellem forfatteren Erling Jepsen og instruktøren Henrik Ruben Genz, der tidligere har høstet stor succes med filmen 'Frygtelig lykkelig'.

LÆS ARTIKEL

Og instruktøren var helt fra projektets start meget bevidst om, at hovedrolleskuespilleren skulle være noget særligt:

»Den største udfordring var derfor også at finde en ung skuespillerinde, der kunne fylde den altoverskyggende hovedkarakters kompleksitet ud. Jeg var virkelig bekymret for, om hun overhovedet fandtes. I sagens natur skulle hun være en 20 årig pige, hvilket i sig selv begrænsede potentialet og erfaringsgrundlaget væsentligt. Castingen afslørede heldigvis, at der var adskillige overraskende gode emner – og at vi i Sara Hjort fandt et helt unikt talent«.

Det er landets filmanmeldere enige i.

Stjæler billedet
Sara Hjort formår at skinne igennem, selv om medspillerne er nogle af landets stærkeste kort - som Lotte Andersen, Stine Stengade og Peter Gantzler.

Som DR Filmlands Per Juul Carlsen skriver:

»Skuespillet er uden mislyde hele vejen igennem, og det er især imponerende, at 23-årige Sara Hjort, der ikke har haft en egentlig hovedrolle før, stjæler billedet fra en skuespiller som Nicolas Bro, der ellers plejer at stjæle billedet fra alle andre«.

Også Politikens anmelder Sophie Engberg Sonne sender roser til Hjort »som spiller med humor, præcision og stort mod«.

Kameraet elsker hende
I Filmmagasinet Ekko, mener Morten Piil, at instruktøren Henrik Ruben Genz ligefrem har gjort »et frelsende fund med sin hovedrolle, den 23-årige Sara Hjort«.

»[H]vad hun yder her som den komplekse Helene, er rent ud forbløffende. Uden hendes særlige mangetydige blanding af ungpige-glamourøs gådefuldhed og pivåben sensitivitet kunne filmen let være smuldret. Kameraet elsker hende, og hun returnerer kærligheden med et raffineret underspil, som Genz til fulde forstår at udnytte«, skriver han i sin anmeldelse af filmen, som i øvrigt bygger på en bog af Erling Jepsen.

Hjort-øjne

Informations anmelder Katrine Hornstrup Yde lyder næsten forelsket og sammenligner Sara Hjort med den franske stjerne Audrey Tautou, der fik sit gennembrud med Amélie fra Montmartre:

»Hendes skuespil er roligt, fyldt med både fortabthed og gnist, og så er der en lighed med Audrey Tautous gennembrudsrolle i Amélie, som ikke blot er en pandehårs-ting. De har begge det der bløde, ae-værdige ansigt med store brune dådyr-øjne (”Hjort-øjne”). Og Hjort har ligesom Tautou et eller andet kuk-kukket i blikket, som mesterligt rammer, eller skaber, filmens stemning«.

Selv Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch, som ellers ikke er videre begejstret for filmen, understreger, at »Sara Hjort er det store lyspunkt i Henrik Ruben Genz’ ellers skuffende ’Undskyld jeg forstyrrer’«.

Læs mere:

Annonce

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Køer på film:   Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde

Essay:   Corona-epidemien har fået virkeligheden til at ligne en katastrofefilm

Karantæne i film: Fra Jack Nicholson ved vi alle, hvad isolation kan gøre ved et menneske

Lars von Trier ønskede sig en banalisering af maleriet, men fik noget langt mere interessant