Russisk krigsfilm er spændende østfrontsaction for alle pengene

Klassisk. 'The Bomber' er klassisk krigsfilm med action uden blodig splatter. Til gengæld er den rig på spænding og brillant orkestrerede luftkampe og slagscener. Og så er den nuanceret i sin skildring af både venner og fjender.
Klassisk. 'The Bomber' er klassisk krigsfilm med action uden blodig splatter. Til gengæld er den rig på spænding og brillant orkestrerede luftkampe og slagscener. Og så er den nuanceret i sin skildring af både venner og fjender.
Lyt til artiklen

Det er nok ikke mindst i afdækningen af de mange mulige vinkler i Anden Verdenskrig, at det er så ubetaleligt med det store globaliserede dvd-film-marked. Den historie, vi har hørt med vorter og hvide løgne og det hele fra de uantastelige allieredes side i 70 år, tager sig uendeligt fascinerende ud, når man vender den bare få grader rundt og ser, hvordan horisonten så ud fra f.eks. Tysklands, Italiens, Japans og, som nu, Sovjetunionens side. LÆS OGSÅNy krigsfilm fra gammel mester er overlegent lækker Der er ingen D-dag i Normandiet i 'The Bomber', eftersom den er russisk, ikke noget London, der blitztes eller Pearl Harbor, der bombes. Men der er østfrontsdramatik for alle pengene. Et sovjetisk fly er blevet skudt ned over nazibesat område i Ukraine, bombepiloten Andrej og navigatøren Georgij kommer væk fra hinanden. Andrej slipper væk ud i fjendeland med sin kæreste, radiooperatøren, mens Georgij tages til fange og sættes i kz-lejr, hvor han hurtigt overtales til at blive tyskernes meddeler. Der foranstaltes en flugt, så Georgij kan nå ud til russernes guerillahær, som han skal infiltrere, men Andrej er på vej for at advare dem. Hvem kommer nu først af de to gamle bedstevenner? Egentlig er 'The Bomber' en tv-serie i otte afsnit a 50 minutter, her meget fermt, og uden tab af logik eller nævneværdige pointer, redigeret ned til tre ubrudte timer. På mange måder er spektaklet, dens udtryk som krigsfilm, gammeldags og velegnet for brede aldersgrupper, især fordi volden er så nedtonet; her er intet blodsplatter overhovedet. LÆS OGSÅNy modstandsfilm er mere troværdig end 'Flammen og Citronen'

Risikoen er, at det købedygtige unge mandlige publikum, der har mere hård hud på føleren og kræver et minimum af gore og indvolde for at føle, at de er i live, går skuffede herfra. Til gengæld er den rig på spænding, bl.a. i forrygende luftkampe og brillant orkestrerede slagscener på land. Nok så stimulerende er det at se, hvor nuanceret skildringerne er ikke blot af den konventionelt gode og heltemodige Andrej, men også af flere af tyskerne. Seriens store problem er portrættet af Katia, en skrivebordskonstruktion af en kæreste til Andrej. Hun giver i sin pigede betuttethed lige dårligt mening som den lille kække radiooperatør som i rollen som aktiv guerillasoldat. Det er en klassisk historie om at begive sig ud på en lang tur – og om at komme frem og løse sin mission. Den russiske titel er næppe tilfældig og henviser nok til den poetiske russiske klassiker ’Balladen om en soldat’ fra 1959, en roadmovie om en ung mand, der tilstås en orlov fra østfronten for at komme hjem og reparere sin mors tag og på vejen møder et bredt udsnit af den russiske befolkning og præsenteres for deres problemer. LÆS OGSÅRussisk festivalvinder serverer iskold dramatik Det niveau når 'The Bomber' langtfra op på, måske er det mere rimeligt at sammenligne med den overraskende tyske miniserie 'Dresden', der var en stor oplevelse på dvd for få år siden, og som betrådte helt nye minerede felter ved at fortælle historien om de allieredes totale ødelæggelse af kulturjuvelen ved Elben som en hævnakt. Det er med andre ord fra de andre aktører i Anden Verdenskrig, vi synes at få de mest interessante krigsskildringer i disse år. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her