'Hvidsten Gruppen', filmen om hvordan en jysk modstandsgruppe under 2. Verdenskrig gik op imod besættelsesmagten, fik en blandet modtagelse af de danske anmeldere, da den havde premiere i sidste uge.
Det ændrer dog ikke på, at filmen er den største og mest populære film i Danmark i år.
'Hvidsten Gruppen' har med forpremiere solgt i alt 100.497 billetter. Henover weekenden stod for filmen for 45 procent af omsætningen blandt alle film, der kunne ses i biograferne.
Hug i formiddagspressen
Det er samtidig den største premiereåbning i biograferne siden 'Klovn - the Movie' i 2010. Komedien med Casper Christensen og Frank Hvam trak også med det samme et stort antal i biogragerne og endte med at blive set af ikke mindre end 855.174 danskere.
»Som debuterende filminstruktør, må jeg knibe mig i armen over, at så mange danskere har taget min film til sig, samtidig med alle de fantastiske anmeldelser jeg har fået, og jeg er dybt taknemmelig. Folk sender mig mails og takker for filmen, det er noget der går lige i hjertet«, siger filmens instruktør, Anne-Grethe Bjarup Riis i en pressemeddelelse.
Især i formiddagspressen var anmelderne dog ude med riven, da 'Hvidsten Gruppen' fik premiere. I både B.T. og Ekstra Bladet fik filmen to stjerner.
»’Hvidsten gruppen’ får nærmest Morten Korch til at ligne avantgarde (...) En film så skamløs og bedaget, at man nærmet tror det er løgn«, skrev Ekstra Bladets Henrik Queitsch.
Dansk storfilm er »sentimental« og »får Morten Korch til at ligne avantgarde«Ros i morgenaviserne
Til gengæld donerede Jyllands-Posten, Berlingske og Filmmagasinet Ekko fire stjerner til filmen om modstandsgruppen, der var centreret om Marius og Gudrun Fiil, som drev Hvidsten Kro.
Også Politiken gav fire hjerter til filmen, der er produceret af Regner Grasten.
»Trods skønhedsfejl tegner 'Hvidsten Gruppen' et realistisk billede af modstandskampen«, skrev Sophie Engberg Sonne blandt andet.
LÆS ANMELDELSE
Ny modstandsfilm er mere troværdig end 'Flammen og Citronen'OG INTERVIEW
Regner Grasten: 'Flammen og Citronen' var for overfladiskfortsæt med at læse




























