Med sin ultrarealistiske og samtidig meget stilbevidste guerillafilmkunst har filippinske Brillante Mendoza på få år skabt sig et navn i det internationale filmmiljø. 'Serbis' om familielivet i og omkring en pornobiograf i en filippinsk provinsby var i 2008 i konkurrencen i Cannes. Året efter fik Mendoza instruktørprisen samme sted med det enerverende og opslidende minimalistiske likvideringsdrama 'Kinatay'. Der kom flere menneskelige facetter på i den varme film om bedstemoderen 'Lola'. Det ene med det andet har nu gjort det muligt for Mendoza at lave en international koproduktion med større budget og en vaskeægte filmstjerne. Realismen krakelerer ikke Isabelle Huppert spiller hovedrollen som Thérese i gidseldramaet 'Captive'. Huppert bliver ikke holdt i de strammeste tøjler, men stilen og stoffet er umiskendeligt Mendozas, og hans realisme krakelerer ikke. LÆS OGSÅSocialpolitisk film er feel good for voksne 'Captive' er baseret på den autentiske historie om en gruppe vesterlændinge og filippinere, som i 2000 blev bortført af den muslimske terrorgruppe Abu Sayyaf. De ender med at tilbringe mere end et år i junglen. Undervejs foregår nervepirrende forhandlinger om løskøb af de enkelte fanger. Nogle bliver købt fri. Andre ender deres liv i junglen. Militærets helikoptere svirrer over junglen, og med regelmæssige mellemrum bliver der gjort rodede og blodige forsøg på at befri gidslerne.
Strabaserende Brillante Mendozas film er altid en strabadserende rejse at gennemleve. Denne gang er selve filmens handling også strabadserende i en nervepirrende og opslidende autentisk gidselfilm, hvor man næsten føler udmattelsen på sin egen krop. Igler, edderkopper, slanger, hvepse og flyvende hunde udgør den ikke alt for festlige fauna. Langt mere nerveopslidende end naturens kriblen og krablen er gidslernes pinefulde usikkerhed og deres forhold til deres fanatiske bortførere.
Revolutionsromantisk sexethed Der opstår sympatier og tilløb til Stockholmsyndrom, og nogle af bortførernes traumatiske familiebaggrunde kommer for en dag. Uden at tage stilling kan Mendoza ikke dy sig for at gøre de nådesløse kidnappere lidt mere revolutionsromantisk sexede, end godt er. Den religiøse konflikt mellem kristne og muslimer i det store, sammensatte ørige er samtidig en konflikt mellem magthavere og magtesløse, stammekonflikter og modsætningen mellem Luzon i nord og det delvis muslimske Mindanao i syd. LÆS OGSÅSpeget trekant med oscarmoden Keira Knightley gør stærkt indtryk Alt dette får man absolut intet konkret at vide om, så for en udenforstående kan 'Captive' opleves som frustrerende indforstået. Personerne er set udefra uden mange individuelle karaktertræk.
Fortæller med øjet Mendoza er en filmmand, der udelukkende fortæller med øjet. Så indlevelsen i gidslernes situation kommer til at handle om deres kollektive skæbne, hvilket bare er endnu en ting, som adskiller 'Captive' fra gængse gidselfilmdramaer. Frustrationen er dog kun noget, man oplever i glimt. Grundlæggende er 'Captive' et drama med en høj nervespænding, som i usædvanlig grad giver fysisk fornemmelse af gidslernes strabadser og angstfyldte dage i den frodige og fugtige filippinske natur. Livet på nåde og unåde underlagt en gruppe utilregnelige guerillasoldater, som tydeligt nok selv er ved at miste orienteringen i forsøget på både at være retfærdige jihadkrigere og effektive forbrydere, der skal finansiere den fortsatte kamp mod militæret og et demokratisk regime, som i filmen bliver stående ansigtsløst i kulissen. Brillante Mendoza bliver tilsyneladende stående som iagttager af et menneskeligt drama uden at blande sig, men for en filippiner er filmen muligvis langt mere politisk kontroversiel, end den umiddelbart syner. FACEBOOK