Det er det sure, der blandes med det søde i Susanne Biers nye film, 'Den skaldede frisør', som har Pierce Brosnan og Trine Dyrholm i hovedrollerne.
Og den romantiske komedie blev da også modtaget sursødt af de danske anmeldere ved premieren i sidste uge. Men det ser de danske biografgængere stort på. 'Den skaldede frisør' har solgt ikke mindre end 100.680 billetter i åbningsweekenden.
Det betyder, at filmen stryger direkte ind som nr. 1 på biografernes hitliste, og at 'Den skaldede frisør' er den næststørste danske åbningsweekend i år lige bag 'Hvidsten Gruppen'.
Danske anmeldere tager sursødt imod Biers roste romanceRekord for Bier
Samtidig er 'Den skaldede frisør' en personlig rekord for instruktør Susanne Bier.
Åbningsweekenden for den nye film, der i udspiller sig i Amalfibugten ved Sorrento, er mere end dobbelt så god - målt på billettal - end Susanne Biers forrige film, Hævnen'. Den solgte 40.000 billetter i åbningsweekenden for to år siden.
»Det her er en fantastisk start for 'Den skaldede frisør'. Den slår både 'En Kongelig Affære', 'Dirch', 'Kongekabale' og 'Hævnen', som alle solgte minimum 450.000 billetter i biograferne, og den overgår også Susanne Biers eget megahit 'Den eneste ene', som for 13 år siden solgte 848.000 billetter«, siger Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution, i en pressemeddelelse.
Kræft og kærlighed blandes i Biers smukke ItalienBegejstring i Venedig
Susanne Bier har på 'Den skaldede frisør', igen, skrevet manuskriptet sammen med Anders Thomas Jensen, som den danske succesinstruktør også samarbejde med på 'Hævnen', som vandt en Oscar sidste år.
Udover Dyrholm og Brosnan er også Paprika Steen, Kim Bodnia, Bodil Jørgensen og Christiane Schaumburg-Müller på rollelisten.
'Den skaldede frisør fik torsdag i sidste uge biografpremiere i 114 kopier over hele landet og er allerede solgt til hele verden, i alt 100 forskellige lande.
Ved verdenspremieren i Venedig sidste søndag blev filmen mødt med stor begejstring fra såvel presse som publikum. Netop nu er Susanne Bier, Trine Dyrholm og Pierce Brosnan til stede på Toronto International Film Festival for at promovere filmen i Nordamerika.
FOTOREPORTAGE
fortsæt med at læse




























