Er de danske filmanmeldere overhovedet i øjenhøjde med de danske biografgængere?
Spørgsmålet trænger sig på, efter at komedierne 'Alle for to' og 'Min søsters børn i Afrika' begge har haft flotte premiereweekender - på trods af dårlige anmeldelser.
Begge film fik typisk to- og trestjernede anmeldelser i landets aviser, men det har altså ikke fået danskerne til at vende om ved billetlugerne.
LÆS ANMELDELSE AF 'ALLE FOR TO' Olsen Bandens vulgære efterfølger trænger til en tør ble ( 2 hjerter)
( 2 hjerter)
Min søsters børn er stadig inderligt ligegyldige'Alle for to' solgte 81.207 billetter i weekenden. Hertil kommer 26.316 billetter ved forpremierer. Det er 50 procent flere end tallet for 'Alle for én' i åbningsweekenden og også langt mere end 'Blå mænd', der endte med at sælge 450.000 billetter.
Og 'Min søsters børn i Afrika' trak 49.218 i biffen hen over weekenden. Lægger man tallet for forpremierer til, når man op på 56.029 solgte billetter.
Karakterer fra anmelderne:
- 'Alle for to': BT 2, Ekstra Bladet 2, Jyllands-Posten 2, Berlingske 3, Politiken 3
- 'Min søsters børn i Afrika': Politiken 2, Jyllands-Posten 2, Berlingske 3, BT 3, Ekstra Bladet 3
De to foregående 'Min søsters børn-film solgte cirka 30.000 billetter i åbningsweekenderne, og begge nåede et samlet salgstal på over 300.000 billetter.
'Aviser bør tage ansvar'
Skuespilleren og medforfatteren til 'Alle for to', Mick Øgendahl, leverede forleden en tordende bredside mod anmelderstanden:
»Der er en sådan lidt kulturfascistoid tilgang til, hvad der er fint, og hvad der ikke er fint blandt anmelderne«, sagde komikeren til 'Filmland' på P1 og gik så vidt som til at nævne anmelderne i en Hitler-kontekst.
»Hitler havde en klar definition af, hvad der var god kunst, og hvad der ikke var, og han prøvede jo ligesom at få renset det ud, der ikke var god kunst i hans øjne. Og jeg føler nogle gange, at anmelderne håber, at de får lov at bestemme, hvad der kommer, og hvad der ikke kommer i biograferne, og det synes jeg i al beskedenhed, er meget forkert«, lød det videre fra Øgendahl.
LÆS ARTIKEL Mick Øgendahl langer ud efter »hadske, perfide og svinske« anmeldere
'Alle for to'-producent Ronnie Fridthjof efterlyser, at aviserne sender mere 'folkelige' anmeldere i byen til denne type film.
»Det er da ærgerligt, at redaktionerne ikke holder en linje, der er tættere på deres egne læsere. Aviserne burde tage ansvar for at sende anmeldere, der er i øjenhøjde med målgruppen. Og de sociale medier har jo på mange måder udspillet anmelderne, fordi man lytter mere til ens venner end til anmelderne«, siger Fridhtjof til filmmagasinet Ekko.
fortsæt med at læse




























