Doxbios næste film er 'Stories We Tell' af Sarah Polley.
Den har premiere 3. april. På onsdag er der premiere på dokumentarfilmen 'Stories We Tell' af Sarah Polley i mange biografer landet over. En smal film, ville nogle sige. En af den slags, der for det meste kun finder et publikum i store universitetsbyer som Aarhus, Odense og København.
Men på onsdag vil den canadiske instruktørs snurrige undersøgelser af egne familieforhold også blive vist i udkanten, på landet og i de små byer, som ellers savner alternativer til de helt store blockbustere.
Sådan er det, hver gang Doxbio viser onsdagsdokumentar. I lokale biografer, forsamlingshuse eller andre steder, hvor lokale entusiaster får stablet filmvisningsudstyr på plads.
LÆS OGSÅ
Siden begyndelsen i 2010 har firmaets stiftere, Marlene Schiött Rasmussen og Josephine Michau, nemlig kæmpet for at bringe stærke, originale dokumentarfilm ud til det publikum, de vidste var der, men som oftest ikke havde adgang til andre tilbud end dem, den lokale biograf turde satse på.
»Nogen sagde til mig, at folk i provinsen ikke gider se dokumentarfilm«, siger Marlene Schiött Rasmussen. »Og ringede man rundt til biografer i provinsen om en dokumentarfilm, fik man svaret: »Det er der sgu ikke nogen, der gider se herude«. Det fik os til at tænke, at hey, folk fravælger da ikke dokumentarfilm, fordi de bor i provinsen. Men selvfølgelig er det sværere at få et publikum til at se dem der. Det er mere op ad bakke. Men det går fremad«.
Demokratisk adgang
Siden Doxbio blev til, er der solgt omkring 165.000 filmbilletter i firmaets regi. Seks onsdage om året viser biografer landet over de samme dokumentarfilm samtidig for et publikum, som tiltrækkes af Doxbios film. I begyndelsen var 15 biografer knyttet til Doxbio, men der kom hurtigt flere til, siger Josephine Michau:
»Biograferne fandt ud af, at de kunne tiltrække et helt nyt publikum med filmene fra Doxbio. Det var afgørende, for hvis ikke det var en forretning for biograferne, ville det jo ikke kunne gå«.
Derfor har Josephine Michau og Marlene Schiött fra starten tilbudt biografer tilknyttet Doxbio ikke blot en færdig pakke pr-materiale med program og filmplakater, men også ideer til at gøre visningerne til events. I forbindelse med mange af filmene arrangerer de livetransmitterede oplæg, der kan perspektivere filmene.
LÆS OGSÅ
»Med livetransmissionerne kan vi give publikum i hele landet demokratisk adgang til at møde eksperterne«, siger Josephine Michau. »Så man ikke skal læse i avisen, at »i aften kan du møde Carsten Jensen i Grand Teatret i København«. Med de transmitterede debatter kan alle deltage, hvis de har udstyret til at streame det og ønsker at være med«.
Marlene Schiött Rasmussen:
»At gøre det til begivenheder hænger jo sammen med diskussionen om, hvorfor der overhovedet skal vises dokumentarfilm i biografer rundt omkring. Det skal der, føler vi, fordi dokumentarfilm kan noget andet i et biografrum end i tv og også noget andet, end fiktionsfilm kan. De kan blive en social event, fordi der er noget at snakke om og diskutere bagefter. De kan være den alternative hylde med begivenheder i de lokale biografer«.
Dokumentarer i konfirmandstuen
I de mindre byer rager visninger i Doxbio-regi op med en helt anden væsentlighed end i de store byer, hvor Doxbio blot er en del af det store kulturelle udbud. Det har man erfaret i Ulbjerg ved Viborg, hvor sognepræst Ulrik Pilemand står for Doxbio-visningerne i konfirmandstuen på præstegården.
Her er filmene kærkomne muligheder for at få snakket om forskellige emner og ikke mindst sammen med andre fra byen og dens omegn fordøje filmoplevelserne i stedet for at haste videre på den stadige jagt efter oplevelser, siger Ulrik Pilemand:
»Som præst på landet synes jeg, at jeg i bund og grund har et ansvar for at være med til at skabe et kulturelt fællesskab. I Ulbjerg har vi ofte oplæg i forbindelse med filmene. Det er lige så meget den efterfølgende diskussion som filmen, der er vigtig«.
Da man i Ulbjerg så Janus Metzs film 'Armadillo', kom der endnu flere end de sædvanlige 25-30 stykker, der plejer at dukke op til Doxbio-visninger her. Ulrik Pilemand har arbejdet som orlogspræst og havde i forbindelse med visningen kontaktet en feltpræst, der var med til at gøre aftenen og diskussionen om filmen interessant.
Gav publikum en rejemad
Nogle kom i 2010 langvejs fra til Ulbjerg for at se dokumentarfilmen 'Food, Inc', opleve en salgsdirektør fra Thise Mejeri og blive inviteret på ost, brød og rødvin.
»Et tredje eksempel er dengang, vi så Omar Shargawis film 'Fra Haifa til Nørrebro'«, siger Ulrik Pilemand. »Vi har ellers ingen danskere af anden etnisk herkomst her. Så vi bad to palæstinensere, som jeg kender godt, om at komme og fortælle deres historie. Det fik temaet til at rykke tættere på«.
LÆS OGSÅ
I den anden ende af Jylland er det mere håndgribelige tilbud, der akkompagnerer filmvisningerne. Her i Sønderborghus er der ingen biograflokaler med plyssæder, for stedet er først og fremmest et regionalt spillested.
Her må folk sidde på hårde stole ved cafeborde, så for at tiltrække publikum 6. februar, hvor stedet første gang var ramme om onsdagsdokumentarfilm, havde lederen af huset, Lars Ole Hansen, sørget for at inkludere en rejemad og et glas hvidvin i billetprisen. Det virkede, og når 'Stories We Tell' vises i begyndelsen af april, serverer han en »kop kaffe, et glas portvin og lidt chokolade«.
Et hus med film
Den generelt voksende interesse for at se dokumentarfilm i biograferne og Doxbios organisering af en del af de film har givet Josephine Michau og Marlene Schiött Rasmussen mere at lave, end de to kan nå alene.
Så efter det første år at have drevet firmaet selv har de nu to assistenter ansat samt to praktikanter fra videregående uddannelser tilknyttet i nogle måneder ad gangen. Alle arbejder de fra samme adresse på Nørrebro i København som kollegerne i CPH:DOX, Buster Film Festival og CPH PIX.
De forskellige filmarbejdere deler bogholderi, rengøring og meget andet, og for Doxbios vedkommende kan de gøre brug af viden fra medarbejderne fra den store dokumentarfilmsfestival CPH:DOX.
LÆS OGSÅ
Men det gælder også omvendt, for hvor CPH:DOX orienterer sig meget internationalt, er Doxbio helt tæt på det danske dokumentarfilmsmiljø og også meget afhængigt af, hvad der kommer af nyt hvert år fra de danske producenter.
For selv om Doxbio også har internationale film på programmet, som sidste års svensk instruerede oscarvinder 'Searching for Sugarman', har deres største succeser været danske film. Den hidtil største var Anne Wivels film 'Svend' fra 2011, men også film som Eva Mulvads 'The Good Life' fra 2010 og Phie Ambos 'Free the Mind' fra 2012 har trukket mange mennesker væk fra sofaen for at bruge onsdagen i biografen.
fortsæt med at læse
