0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det er så vildt intenst. Og det kommer aldrig igen«

Christina Rosendahl debuterer med sin første spillefilm, 'Supervoksen', der handler om overgangen fra barn til voksen. Som instruktøren mener kan koges ned til den første gang, man har sex.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FONFARA MARIA
Foto: FONFARA MARIA
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tre veninder danser rundt i et ungdomsværelse til høj musik, mens de grinende tager først bluse, så bukser, så bh og til sidst trusser af. De skiftes til at tage billeder af hinanden med kameramobilen.

Pigerne er de tre heltinder i Christina Rosendahls nye ungdomsfilm, 'Supervoksen', der handler om teenagepigers venindeverden, kampen for at blive lyn-voksen og deres begyndende seksualitet.

»Filmen skal ses som en 'nøglehulsfilm', hvor man får et indblik i en hemmelig pigeverden. Man kan analysere stolpe op og stolpe ned om overgangen fra barn til voksen, men den korte definition er, når seksualiteten bliver aktiv. Så det er den store overskrift. Og så er filmen en vild hyldest til teenageres energi og mangel på fordomme«, siger Christina Rosendahl.

Rosendahl brød i 2002 igennem med dokumentarfilmen 'Stjernekigger', hvor hun fulgte sin lillesøster, Pernille Rosendahl, og hendes band, Swan Lee, i deres jagt på en pladekontrakt.

Siden har hun gået på den alternative filmskole Super16, hvor hendes afgangsfilm fra 2004, 'Fucking 14', var en slags forløber for 'Supervoksen' med samme pige i hovedrollen, 16-årige Emma Leth (Jørgen Leths barnebarn, red.), og samme tema: teenagepiger og deres seksualitet.

»Teenageårene er den største enkeltstående forandringsfase i vores liv. Kroppen ændrer sig, vi ændrer os, det er så vildt intenst. Og det kommer aldrig igen«, siger instruktøren.

I 'Supervoksen' følger vi Rebekka (Emma Leth), Claudia (Amalie Lindegård) og Sofie (Cathrine Bjørn), der er 1. g'er på et gymnasium et sted i Nordsjælland.

De kommer alle fra den pænere overklasse, mangler ingenting på de bugnende teen-værelser og tuller nu rundt i grænselandet mellem stort barn og voksen kvinde. De er for unge til Vega og for gamle til lørdagsslik med forældrene.

For at blive 'rigtig voksne' stiller de hinanden en række grænseoverskridende opgaver, der alle bevæger sig rundt i den seksuelle genre, som f.eks. at tungekysse med en anden pige eller få nogen til at tro, man er luder.

»Med opgaverne iscenesætter de noget, de gerne vil prøve. De vil se, om de kan få en voksen mand til at bide på på internettet. De prøver farer og grænser af, for det har man brug for som teenager. At være på kanten, mærke adrenalinen«.

Røde ører
Forud for filmen har Christina Rosendahl og manuskriptforfatter Mette Heeno researchet en del på teenagepigers liv anno 2006.

Det foregik bl.a. ved at læse sexbrevkasser i ungdomsblade, snakke med Sexpiloterne (en gruppe unge, der underviser andre unge i seksualundervisning) og interviewe unge piger generelt. På den måde fik den 35-årige instruktør flere gange røde ører over de unges åbenmundethed.

»Jeg blev overrasket over, hvor meget de vidste. Ting, som jeg absolut ikke anede i deres alder. De havde en stor sproglig bramfrihed. Sådan noget med ... at analsex f.eks. var noget, de snakkede om. Og sexlegetøj. De vidste, hvad alle tingene hed. Altså de havde ikke prøvet de der vilde ting, men de vidste, hvad det var. Omvendt var der også meget angst og usikkerhed. Der var flere, der ikke vidste, hvor en abort kommer ud henne«.

Christina Rosendahl oplever, at meget har ændret sig, siden hun selv var teenager. Især peger hun på, at de unges