Russiske Leo Tolstojs 864 sider lange romanklassiker fra 1877 er den tragiske historiske om den aristokatiske Anna Karenina, der giver efter for lidenskaben og har en affære med en ung greve og ender med at tabe alt.
Eller som BT's anmelder koger problematikken ind:
»Nybagt mor foretrækker blond lækkerbisken frem for bebrillet stivstikker«.
Det er den britiske instruktør Joe Wright, der nu har oversat romanen til film. Det er ikke første gang, det sker for Tolstojs roman - det er den 28. filmatisering til film og tv, og oveni skal man så lægge alle teaterversionerne.
Originalt greb
Men de danske anmeldere er enige om, at instruktørens greb om romanen er originalt - og det er heller ikke første gang, at 40-årige Wright omsætter litteratur til lærred. Han har tidligere filmatiseret romaner af Jane Austen ('Stolthed og fordom', 2005) og Ian McEwan ('Soning', 2007) med stor succes.
Anmelderne er også enige om, at Wrights 'teatralske' idé er ret vellykket - størstedelen af filmen udspiller sig på et teater med enkelte afstikkere ud i 'virkeligheden'.
SOPHIE ENGBERG SONNE
Mesterværk bliver til filmkunst for fulde gardiner»Visuelt fortryllende«
Der er også enighed om, at 'Anna Karenina' visuelt er en oplevelse:
»Wright har forvandlet det klassiske drama til en overvældende smuk film, fortalt som var det en opera, med kulisser, scenelys, en musikalsk koreografering af de enkelte scener og en udtalt kærlighed til farver og detaljer«, skriver Berlingske Tidende i sin fire-stjernede anmeldelse.
»Filmen er uhørt smuk. Kostumerne er vidunderlige, scenografien spiller raffineret på en dukketeatergefühl, og kameraføringen er eminent«, supplerer Jyllands-Posten i sin fem-stjernede anmeldelse.
Kristeligt Dagblads anmelders blik er blevet »overmåde« stimuleret under filmen, mens Information kalder den »vovet og visuelt fortryllende«.
»Et stalinorgel af opulente kjoler«
Kun Ekstra Bladets anmelder er uenig på det punkt. 'Anna Karenina' er en smuk film, men den er også »enerverende«:
»Man rammes fra første scene af et veritabelt stalinorgel af opulente kjoler, sminke, konstante sceneskift, høje hatte og alskens svinkeærinder, der skal holde tilskueren fangen. Replikker bliver sunget, og ganske elementære bevægelser udsættes for kokette dansetrin«, skriver Ekstra Bladets anmelder og kvitterer med den laveste af vurderingerne i flokken, tre stjerner.
Uenighed om Anna
Mere uenige er anmelderne om, hvordan Keira Knightley gør det som Anna Karenina.
»Vi kan ganske enkelt ikke mærke den stærke kærlighed. Keira Knightleys distancerede og noget famlende tilgang til figuren gør til tider Annas erotiske vækkelse til et postulat«, skriver Berlingskes anmelder, mens Jyllands-Posten modsat mener, at »den kantede skønhed Keira Knightley formår at gøre Anna Karenina til en kompleks størrelse«.
Roser får Knightley også i Kristeligt Dagblad (»fremragende spillet med insisterende patos«) og Information (»Med sine porcelænsfarvede kindben og lokkerne farvet sorte gør Keira Knightley en stærk og tæt på vellykket figur«).
Den mest alvorlige svaghed i 'Anna Karenina' er ifølge flertallet af anmeldere den unge grev Vronskij, som Anna falder for. Han spilles af Aaron Taylor-Johnson med »med umoden og nærmest dukkeagtig ynde«, skriver Berlingskes anmelder.
»Han udstråler på ingen måde erotisk saft og kraft af en kaliber, så vi forstår, hvorfor smukke men naive Anna bliver så helt og aldeles besat af ham«, hedder det, og samme spor er også Informations anmelder inde på (»køn og kønsløs«).
Forrygende Law
Mere enighed og langt mere begejstring er der for den 'gamle' førsteelsker-skuespiller, Jude Law, der spiller Annas mand, den strenge og tørre politiker Karenin.
Flere af anmelderne er inde på, at det er et problem, at Laws stikstikker-præstation på mange måder overstråler Taylor-Johnson som elskeren, som ellers skal forestille at være den katalysator, der leder kærlighedshistorien ind på sin katastrofale kurs.
fortsæt med at læse
