Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR / Nordisk Film
Foto: PR / Nordisk Film

Film. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares spiller makkerparret Carl Mørck og Assad i 'Kvinden i buret'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nikolaj Lie Kaas: »Carl Mørck er jo et patetisk, selvoptaget røvhul«

Overraskende udmeldinger ved snigpremiere på 'Kvinden i buret'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele landet er de seneste uger blevet tæppebombet med forpremierer på den længe ventede filmatisering af Jussi Adler-Olsens bestseller 'Kvinden i buret'.

Tirsdag aften inviterede Grand i hjertet af København så til snigkig på filmen og et møde med Nikolaj Lie Kaas, der lægger krop og ansigt til den skarpsindige plotknuser Carl Mørck, og filmens instruktør Mikkel Nørgaard.

Der var fuldt hus i biografen og varmt bifald til Lie Kaas og Nørgaard, da Informations filmekspert Christian Monggaard bød de to velkommen, efter den nervepirrende film var rullet over lærredet.

»Mikkel Nørgaard«, sagde Monggaard, »lad os sige, at rundt regnet totredjedele af den danske befolkning har læst Jussi Adler-Olsens bog. Hvordan forholdt du dig til det, da du gik i gang med filmen?«

»Jeg holdt hurtigt op med at gå rundt og spekulere på, hvad alle andre tænker om bogen. Jeg har lavet filmen, som jeg synes, den skulle være. Jeg tror på min egen fortolkning af Jussis bog. Og det har været vigtigt for mig at skabe et værk, der kan stå for sig selv. Jeg står fuldstændig på mål for det, vi har lavet, og så må vi tage de hug, vi får«, slog instruktøren, der tidligere bl.a. har lavet 'Klovn - The Movie', kontant fast.

En yngre Carl Mørck
Optagelserne af 'Kvinden i buret' forløb fra oktober sidste år og frem til januar i år. Filmen er blevet skudt i bl.a. Allerød, på Bornholm og i Tyskland.

Jeg ledte efter en yngre mand med en gammel sjæl

På rollelisten står udover Lie Kaas som Carl Mørck, svenske Fares Fares som makkeren Assad, Søren Pilmark som politiinspektør og Sonja Richter som den kvindelige politiker, der har været forsvundet i fem år, og som er blevet til det mysterium Carl Mørck nu forsøger at løse.

Især vil mange publikummer, når 'Kvinden i buret' har rigtig premiere torsdag, nok undre sig over, at Carl Mørck er i hvert fald ti år yngre, end han er i Jussi Adler-Olsens bøger.

»Jeg startede med at lede efter en skuespiller, der var ældre. Men der har været så mange ældre mænd i hovedrollerne i de her skandinaviske krimier. Tænk bare på Wallander. Jeg ville gerne trække den et andet sted hen. Da jeg først nåede frem til, at det kunne lade sig gøre, så gav det mening, at det skulle være Nikolaj, der skulle spille Carl Mørck. Jeg ledte efter en yngre mand med en gammel sjæl«, forklarede instruktør Mikkel Nørgaard i salen i Grand-biografen.

For Nikolaj Lie Kaas har det da også været lidt af en udfordring at hoppe ud i rollen som den handlekraftige, men også dybt deprimerede vicekriminalkommisær.

»Alle har en ide om, hvem han er. Så vi har prøvet mange ting af. Hvor arrogant kan han være? Hvornår stikker det helt af for ham? Hvor langt kan vi gå? Carl er jo et patetisk, selvoptaget røvhul, men i filmen tager Assad publikum i hånden og har sympatien fra starten af. Det har været super befriende at kunne være lidt et røvhul, uden at tabe det hele på gulvet«, sagde Nikolaj Lie Kaas.

Ros fra Tommy Kenter
Efter visningen i Grand af den første film om Carl Mørck, Assad og Afdeling Q, havde publikum mulighed for at give deres mening til kende og stille spørgsmål til hovedrolleindehaveren og instruktøren.

En af dem, der var til stede i salen tirsdag aften, var skuespilleren Tommy Kenter, som greb mikrofonen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Stor ros til dig Nikolaj, det er et meget, meget flot stykke arbejde, du har lavet. Jeg siger tak for en rigtig fed oplevelse«, sagde Tommy Kenter til sin yngre skuespiller-kollega.

Nikolaj Lie Kaas forklarede derefter selv, at han har været inspireret af flere forskellige karakterer i arbejdet med at skabe en troværdig Carl Mørck.

»Jeg har da skævet til både Columbo og Bogart, med deres støvede trenchcoats og smøger og alle klicheerne. Men især har jeg været inspireret af Robert Downey Jr. Altså til, hvordan han er privat. Jeg har altid tænkt, at han kan fyre den totalt af og give den gas, men han gider aldrig rigtig. Det ville jeg gerne overføre til Carl. Han kan så meget, men han gider ikke«, sagde Nikolaj Lie Kaas.

Makkerparret i centrum
'Kvinden i buret' er med et budget på omkring 39 millioner kroner en af de dyreste danske film nogensinde. Derfor følger der et gevaldigt forventningspres med, når filmen nu får premiere.

Man skal have lyst til at følge det her makkerpar. Man skal blive nysgerrig på dem

Instruktøren Mikkel Nørgaard tager dog al virakken i stiv arm.

»Jeg har prøvet at give noget til krimi-genren, som var anderledes, end hvad man er vant til at se. Dels har vi skabt et design og et udtryk, der er mere varmt end normalt. Dels har jeg ville undersøge venskabet mellem de her to mænd, Carl og Assad. Det var vigtigt at skabe et ligeværdigt forhold mellem de to, og man skal have lyst til at følge det her makkerpar. Man skal blive nysgerrig på dem«, sagde Mikkel Nørgaard.

Han er allerede i gang med at optage film nummer to, 'Fasandræberne', hvor Pilou Asbæk og Daniel Dencik føjes til rollelisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Herefter følger filmatiseringerne af de øvrige af Adler-Olsens storsælgende titler i Afdeling Q-serien, 'Flaskepost fra P' og 'Journal 64'. I første omgang handler det dog om 'Kvinden i buret', baseret på bogen, der alene herhjemme er solgt i 400.000 eksemplarer.

Der er noget at leve op til.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden