Hvad kendte du til Simon Spies før filmen?
»Jeg kendte til ham som denne her flamboyante, fantastiske og ikoniske personlighed. Storslået på alle planer. Og ekstravagant. Hvem var den første mand, som vitterligt levede af, i og igennem pressen? Det var Spies. Han var det første brand. Som den første i Danmark brugte han pressen til at sælge sine rejser uden at skulle betale reklamepenge. I min barndom var han stadig meget nærværende på grund af Spies Rejser og hele historien omkring Jannie, og hvordan de blev opkøbt. Men hvis du spørger nogen, der er fem-ti år yngre end mig, er han ikke nær så velkendt«.
Hvad var du mest urolig for?
»Mange har en idé om Simon, som jeg skulle leve op til. Og jeg er jo godt klar over, at med store originaler, der findes der kun én. Jeg kan aldrig dække hele mennesket. Det var vigtigt for mig at komme så tæt på Simon som overhovedet muligt, men altid vide, at det var igennem et filter, der hedder Pilou Asbæk. Det her er min version af Simon Spies. Så det var med fuld accept af, at i denne her rolle var jeg dømt til at fejle. Jeg kan kun gøre mit ypperste for måske at vise en lille flig af, hvem der gemte sig bag skægget. Hvis publikum bare nogle gange undervejs glemmer, at det er Pilou Asbæk, og bare ser Simon Spies, så er jeg kommet langt«.
SE BILLEDER
Hvordan skaffede du dig viden om ham?
»Jeg har talt med mange mennesker, der har kendt ham. Og det har været hver eneste sten, der skulle vendes. Så pludselig var der en, der fortalte, at hans stemme knækkede og gik i falset, når han grinede, så latteren nærmest blev piget. Jeg spurgte, om de huskede situationer, hvor han var ved at tabe ansigt. Hvor han kørte på rutinen. Hvor de oplevede ham kolerisk. Jeg opstillede hypotetiske situationer og spurgte, hvordan han ville reagere. For til sidst skal jeg kunne tage ejerskab og være så fri i rollen, at jeg kan improvisere«.
Hvordan er din udgave af Simon Spies?
»Jeg har lagt vægt på, at han var charmerende, sød og underfundig. En glad, legende mand«.
Hvordan laver man Spies’ stemme?
»Det gør man ved at lytte til usædvanligt mange timer med ’Spørg bare’. På trods af, at han er så stor i vores bevidsthed, findes der ikke særlig meget videomateriale med ham. Så den smule video, der var, har jeg fundet og studeret hans fysik og bevægelser. Men så har jeg hørt timevis af radioudsendelsen ’Spørg bare’. Det var der, han kom med alle guldkornene, som da han sagde, at han kom gående ned ad Frederiksberg Allé og så et hus, hvor der stod: Gud søger dig. Og sagde: Jamen, herreste Gud! Jeg står i telefonbogen«.
Spies og Glistrup bliver til 'Sex, stoffer og beskatning' i udlandetHvad gjorde du i munden og næsen for at lyde som ham?
»I den første akt af filmen taler jeg med en stemme, der er tæt på min egen. Men i takt med, at skægget vokser, vokser stemmen og personligheden. Jeg arbejdede med en talelærer og ved at lytte og lytte og prøve mig frem og optage min egen stemme. Til sidst opdagede jeg – det lyder lidt fjollet det her – at han havde en lidt løftet overlæbe, og det har jeg ikke. Så jeg fandt ud af, at jeg skulle tage et lille stykke papir ind i munden, som gjorde, at min overlæbe sad fast til mit tandkød. Det gjorde, at jeg kunne tale lidt mere nasalt og affekteret«.
Hvad var særligt ved hans bevægelser?
»Tyngde. Jeg skulle spille Simon, da han var mellem 15 og 25 år ældre end jeg. Og når du skal spille en ældre mand, skal du have tyngde, lægge vægten bestemte steder og må ikke have for flagrende krop. Men jeg ville også have bløde bevægelser. For i min optik var han i opposition til 50’erne, som var et mere hårdt og firkantet årti. Derfor gjorde jeg ham mere bohemeagtig, blød og flagrende«.
Hvordan med ansigtet?
»Små øjne. I hele filmen var jeg meget fokuseret på ikke at stritte med øjnene. Jeg har meget store øjne, så de er hele tiden en lille smule sammenknebne. Men det er, som om hele hans væsen er knyttet meget op på stemmen. Han er lidt talkinghead-agtig. Kroppen kan godt være lidt død nogle steder. Jeg tænkte hele tiden: Hovedet skal køre, kroppen skal være lidt passiv«.
SE TRAILER
Hvad overraskede dig mest i arbejdet?
»At når man kom ind bag facaden på det her menneske, som var så elsket af alle, og som har påvirket så mange mennesker, så var der en bagside af medaljen. Han var ikke altid lige underholdende. Ikke altid lige charmerende eller generøs. Han har også været en benhård forretningsmand«.
Hvad var der på bagsiden af medaljen?
»Han har ikke haft en nem barndom. Enlig mor fra Helsingør. Og hans far røg ind og ud af den lukkede. Senere var der jo også nogen, der led under hans generøsitet. Prøv at forestille dig, at hvert eneste menneske, du omgiver dig med, er på din lønningsliste. Så hvor ærlige kan de være over for dig?«.
Hvad ved du om at være Simon Spies, alene fordi du har spillet ham?
»At det godt kan være, at det er sjovere at sidde på bagsædet af en limousine, når man skal græde. Men at det ikke er sjovt at gøre det alene. Og så har jeg lært, at alle rummer en smerte«.
'Morgenbolledamer' kommer med til gallapremieren på 'Spies & Glistrup'Hvad var Simon Spies’ smerte?
»I min optik: at han ikke kunne få børn. Jeg tror gerne, at han ville have været en helt simpel mand, men han var så ekstraordinær, at han var nødt til at følge sin skæbne. Gå med sin vildskab og sin fantasi. Han sagde jo selv: Det kan godt være, at man ikke kan købe alt for penge, men du kan købe noget, der ligner til forveksling. Og sådan har han jo levet. Det kan godt være, at du ikke kan købe kærligheden, men du kan saftsuseme købe noget, der ligner«.
fortsæt med at læse
