Hvis noget karakteriserer disse årtier, er det opbruddet i alderens opdelinger og hierarkier.
De ældre, der nægter at blive gamle, har allerede fået deres helt egen filmbølge med ’The Most Exotic Marigold Hotel’ som præmieeksempel. Stephen Frears’ ’Philomena’ med Judi Dench skal nok følge trop, når den får premiere i næste uge.
LÆS OGSÅ De moderne pigers drengerøv rammer tidsånden på kornet
Hvad angår de unge, som nægter at blive rigtigt voksne, er det en personlighedstype, der er så talrig på film, at man næppe kan tælle dem.
Men vi kan for god ordens skyld lige anbefale Noah Baumbachs skønne ’Frances Ha’, der p.t. i biograferne fortæller historien om en pige på 27 år, der nærmest fra den ene dag til den anden opdager, at hun ikke længere er en ung pige, men en ung kvinde på vej mod de 30. Som Frances inkarnerer Greta Gerwig en tidstypisk kvindeskikkelse.
Eliminering af barndommen
Unge og gamle har talerør. Det gælder ikke segmentet udsat for den måske mest radikale omvæltning i aldershierarkiet.
Opfindelsen af barndommen er en relativt ny opfindelse. Ser man på malerier med nogle hundrede år på bagen, ser man ingen børn, kun voksne en miniature. Mange steder i verden er barndommen stadig en skrøbelig historie. Det sørger efterspørgslen på børnearbejde, barnebrude og børnesoldater for.
Måske er barndommen ikke en social-evolutionær ’naturlov’, men en historisk parentes?
I søndags kunne man her i avisen læse, at samtlige politiske partier var imod begrænsninger i børns adgang til porno. Uanset hvilke glatbarberede vrangforestillinger om villige babes og velhængte hunks de vokser op med, skal ingen have noget klinket i forhold til at skulle fremstå som fortaler for begrænsninger af ytringsfriheden. Så hellere lade markedskræfterne og det, der er værre, regere.
Nogle anmeldere mente, at ’The Counselor’ var kynisk i sin beskrivelse af det mexicanske narkomiljø. Den var det stik modsatte. I al sin kulørte opsætning skræmmende nøgtern. Hvor mange af jeres børn har, tror I, set snuff-optagelser med mexicanske halshugninger sejlende rundt på nettet? Flere, end I tror.
Nettets grænseløse adgang til information og næsten alle børns grænseløse adgang til den vil medvirke til at eliminere barndommen som en særlig sfære. Og måske er vi mere parate til det, end vi vil være ved?
Børnene skal redde verden
I de seneste år er der sket en markant forandring i måden, man omtaler de unge (og indimellem også børnene) på.
Børn og unge er ikke længere individer under tilblivelse, som skal udvikle deres nysgerrighed og deres personlighed.
De er – næsten som på et gammelt maleri af Velazquez – blevet små voksne, der i en fart skal blive store voksne, der kan få de uddannelser, som skal redde den kommende ældrebyrde (de nuværende voksne) fra at kvæle fremtidens samfund med sin vægt.
Jennifer Lawrence er et medrivende kraftcentrum i 'Hunger Games 2'At dine børn er ti gange bedre på en computer, end du er, er selvfølgelig med til at vende op og ned på kompetencekriterierne. Det er alt sammen noget, som på godt og ondt sætter sit præg på disse års film. Især de amerikanske film myldrer med handlekraftige børn.
Det er børnene, der skal redde verden. Sådan har det på en måde altid været. Børnene er jo fremtiden. Men det er pludselig blevet meget konkret, og det sker her og nu. Ikke kun i ’Kick-Ass’ er barnet den nye superhelt, der må tage sine knubs som en mand.
Børnekorstog
Et godt eksempel er den nye amerikanske film ’Ender’s Game’, som får premiere i næste uge. En slags sci-fi-genrens svar på børnekorstoget. I en nær fremtid er Jordens eneste chance for at afværge en invasion fra det ydre rum at uddanne de kvikkeste børn til frontsoldater og feltmarskaller.
Børnenes computerkrigsspil er fremtidens primære soldaterkvalifikation. Børnenes hurtige reaktioner og overlegne evne til at behandle store data er det afgørende. Ikke erfaringer, men den lærenemme barnehjernes dataknuseri afgør fremtidens intergalaktiske Waterloo. Med GTA i dit dna er du fremtidens helt.
LÆS OGSÅ Anmelderne: Hunger Games 2 er endnu bedre end etteren
Det er selvfølgelig bare ’barnagtig’ science fiction, men tendensen går igen i utallige film.
I premiereaktuelle ’Mud’ er det mere realistisk børnene, som må rage kastanjerne ud af ilden for de håbløst umodne voksne. I gyserfilm efter gyserfilm er det børnene, der både er ofre og har den nødvendige handlekraft.
I dag er der premiere på ’Catching Fire’. Den anden film i serien ’The Hunger Games’. Det største filmfænomen p.t. med Jennifer Lawrence i hovedrollen som Katniss Everdeen, der skal overleve sin deltagelse i Hungerspillene i en postapokalyptisk fremtid, hvor et samfund opretholder sig selv ved at lade børn og unge udkæmpe et rituelt kampspil på liv og død.
’The Hunger Games’ kan ses som en myte om en tid, hvor vi med åbne øjne og velvoksne skyklapper ofrer opfindelsen af barndommen for at besværge voksensamfundets fremtid.
fortsæt med at læse
