0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Murray Close / Nordisk Film
Foto: Murray Close / Nordisk Film

Toer. Jennifer Lawrence spiller igen rollen som Katniss Everdeen, der i 'Catching Fire' skal dyste modtidligere vindere af Hunger Games.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmelderne: Hunger Games 2 er endnu bedre end etteren

Den 146 minutter lange film er toptunet underholdning, lyder det fra flertallet.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over en kvart million danskere så 'The Hunger Games', da filmen rullede over biograflærrederne i 2012.

Og mon ikke en del af filmens fans har bævet lidt ved tanken om en toer? For historien viser, at de såkaldte sequels ofte er skuffende oplevelser.

Men de bange anelser kan man godt pakke langt væk, hvis man skal tro landets filmanmeldere.

'The Hunger Games 2: Catching Fire' er endnu bedre end etteren, lyder flertallets vurdering.

Som anmelderen i MetroXpress skriver: »‘The Hunger Games: Catching Fire’ gør ting, de færreste sequels formår: Den malker ikke bare universet og karaktererne, men udbygger dem«.

'Catching Fire' begynder hvor etteren slap: Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) skal sammen med makkeren Peeta turnere riget rundt som reklamefigurer for dikatoren Snow.

Men oprøret ulmer blandt Panems undertrykte befolkning og Everdeens popularitet bliver farlig for hende. Snart får Snow idéen om, at Hunger Games nummer 75 i anledning af jubilæet skal have tidligere vindere som deltagere...

LÆS VURDERINGER AF ETTEREN

Ekstra Bladets anmelder Henrik Quietsch er begejstret og mener, at 'Catching Fire' er»om muligt er endnu bedre skruet sammen end etteren«.

Han påpeger, at filmen er spækket med gode visuelle detaljer og universet er gennemført designet, så resultatet bliver »toptunet underholdning med både kant og finesse«.

LÆS FRA ARKIV

Konkurrent til Potter
Med toeren beviser 'The Hunger Games'-unvierset således, at det har portentiale til at blive en kulturel milepæl i tiden, mener flere anmeldere.

For eksempel skriver Jyllands-Postens Katrine Sommer Boysen, at film nummer to cementerer positionen som »sin generations skræmmende fremtidsdystopi«.

Jacob Wendt Jensen fra Berlingske er inde på det samme i sin anmeldelse og mener, at filmserien er »ved at udvikle sig hen imod det fejlfri og bider Harry Potter bagi som den vigtigste filmserie til unge og de unge i hjertet«.

Det er Politikens anmelder Kim Skotte dog ikke enig i. Han kalder filmen en »robust 2’er«, men mener ikke, at borgerkrigsdramaet har hverken Harry Potters variationsmuligheder eller ’Twilight Saga’s romantik at gøre godt med.

LÆS ANMELDELSE

Vilde med Lawrence
En stor del af filmens popularitet hænger sammen med Jennifer Lawrences gennemslagskraft.

Ekstra Bladet skriver »Jennifer Lawrence viser igen, at hun tilsyneladende ikke kan træde en fod forkert og lyser op som samlingspunkt blandt de ellers ret anonyme unge medspillere. Hun bliver Hollywoods næste dronning, tro mig«.

Faktisk er samtlige danske anmeldere betagede af den oscar-belønnede unge skuespillerinde, der igen spiller hovedrollen som Katniss Everdeen.

Berlingskes anmelder kalder hende for eksempel »sin generations bedste bud på en langtidsholdbar stjerne. Hun er smuk som Julie Christie og har ben i næsen som Faye Dunaway«, mens BTs anmelder Henning Høeg skriver »Som en nådesløs blanding af Disney-prinsesse og actionbøf rykker Katniss Everdeen frem som det nye århundredes sejeste heltinde«.

LÆS PORTRÆT

146 minutter er ikke for langt

At filmen har en spilletid på to timer, generer ikke det mindste for flertallet af anmeldere.

»Selv efter 146 minutters spilletid glæder man sig bare til både treeren og fireren. Det er ikke så tit, at det sker«, noterer Ekstra Bladet.

Også Jyllands-Postens anmelder er ualmindeligt medrevet og skriver: »Da filmen sluttede efter næsten to og en halv times spilletid, føltes det, som om den først lige var gået i gang. Jeg glæder mig i sandhed til afslutningen«.

MetroXpress' anmeldere er endnu mere utålmodig:

»Det første, man tænker på efter to timer og 26 minutter, er, at det ikke er til at overskue at vente helt til 2014 med at se treeren«.

Læs mere:

Annonce

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft