På Sjællandsgades Skole var der i begyndelsen af 1970’erne en dreng, der hed Jens.
Han havde altid træsko på. Og en dårlig vane med at sparke én så hårdt over skinnebenene, »at man slet ikke kunne være nogen steder«. Det var billigt at losse til Lars Mikkelsen, der var en tynd, sårbar og tvivlende fyr, som havde let ved at slå sig. Jens havde bare glemt, at Lars havde en lillebror. Der kom efter ham og lossede eftertrykkeligt igen på sin brors vegne. For lillebroren var stærk.




























