To skumle fyre sidder i Peters sofa. Peter mangler penge. Hans mor er i vanskeligheder. Derfor vil han sælge stoffer til dem.
Han blander noget i en lille flaske, gør en pipette klar og giver de to fyre et dryp i hvert øje.
»Nu sker det«, siger han. Planen er at give de to fyre et trip, de aldrig vil glemme.
Peters knogler begynder at bevæge sig under huden. Hans hænder kramper og han river en stor luns hud af sin egen skulder. Et ulvegab stikker ud af hans mund. Den ene fyr i sofaen brækker sig.
Ulvegabet trækker sig tilbage, knoglerne falder på plads, og en udmattet Peter tager imod en stor stak dollar, hvorefter fyrene skynder sig væk med en pose pulver.
Ind i et særligt univers
Anden sæson af gyser-thrillerserien ’Hemlock Grove’ vil overraske og chokere, fortæller konceptuerende instruktør og producent på serien Eli Roth i et telefoninterview. Den nye sæson har premiere i morgen.
Første sæson var baseret på Brian McGreevys bog af samme navn som serien, og holdet har gjort sig umage for at skabe et univers, der med sine smukke billeder og voldelige scener ikke lægger skjul på Eli Roths mangeårige venskab med David Lynch.
Teenagevampyrer og pubertetsvarulve suger blod i ambitiøs horrorserie»’Twin Peaks’ er en kæmpe, kæmpe indflydelse i mit arbejde. David Lynch har været min mentor og ven i lang tid«, siger Eli Roth. Men han har ikke ønsket at genskabe eller kopiere Lynchs kultserie fra 1990.
»Det, som jeg og Brian McGreevy elskede ved ’Twin Peaks’, var følelsen af at gå ind i et særligt univers. Lige lidt til højre for virkeligheden. Det ville vi også have. Man skal føle, at man kommer ind i Hemlock Grove, ligesom man kom ind i Twin Peaks«, siger han.
Ville undgå en gentagelse
Det store spørgsmål efter første sæson var, hvor serien nu skulle hen.
»Hvor tæt vi skulle følge bogens linje, og hvor mange nye elementer og nye drejninger i historien vi skulle tilføje«, siger Eli Roth.
Det arbejde kastede han sig over sammen med den erfarne forfatter og producent Charles ’Chic’ Eglee, der også står bag serier som ’Dexter’ og ’The Walking Dead’.
»Jeg sagde til ham, at jeg var meget glad for varulveforvandlingen. Den er episk«, siger Eli Roth med henvisning til scenen i første sæson, hvor man første gang ser Peter forvandle sig.
SE STREAMING GUIDE:
Politikens streaming-guide: Monstret er indeni»Vi ville have noget, der overgik det, og som ikke var en gentagelse. Vi snakkede om, hvad der ville ske, hvis Peter forvandlede sig uden for månens cyklus, hvad det ville gøre ved ham. Og Chic sagde, at det skulle vi gøre. Vi skal se Peter, som ellers er så forsigtig og hemmelighedsfuld omkring, at han er varulv, blive helt dumdristig med sin transformation«, siger han.
Charles Eglee fandt på, at Peter kunne gøre det som et trick for at sælge stoffer. For at få folk til at tro, det var et vanvittigt trip.
»Sådan var det meget. Jeg kom med ideer, og Chic fandt ud af, hvordan det kunne skrives rigtigt godt ind i historien, og samtidig kom han med sit eget twist, der fik det til at fungere endnu bedre«, siger Eli Roth.
Savet over til bar mitzvah
Efter at have set Ridley Scotts ’Alien’ som otteårig vidste Eli Roth, at han ville lave film, og hans forældre har altid støttet ham i drømmen.
De hyrede en tryllekunstner til at save ham midt over med en motorsav til hans bar mitzva, og kagen forestillede et klaptræ med blod på.
Med andre ord har Eli Roths forældre altid bakket ham op i hans særlige interesse for horror, splatter og gys.
Da han var 11, fik han et videokamera og gik i gang med at skære folk i stykker med alt fra værktøjskassen. Det blev til omkring 50 kortfilm med værktøj og ketchup, inden han kom ind på Filmskolen på New York University.
Eli Roths far har trukket sig tilbage efter en lang karriere som professor i psykoanalyse på Harvard Medical School, og hans mor er kunstner, og de reagerede med følgende bemærkninger på en af hans filmscener i ’Cabin Fever’ fra 2001, hvor en pige barberer ben og opdager, at hendes hud falder af:
»Åh, se, hvordan blodet på knæet symboliserer et venskab, der går i opløsning«, og: »Nej, hvor det hvide barberskum og blodet blander sig til en utrolig smuk pink farve«.
Far analysede alt
Eli Roth har derfor aldrig følt, at hans interesse for splatter var unormal.
»Min far analyserede altid, hvad jeg gjorde, og det har været godt for mig. Jeg var et meget velopdraget barn, jeg har aldrig lavet ballade. Jeg er meget sød og har altid gjort det rigtige. Han så altid min særlige interesse; at jeg bare gav udtryk for sider, som alle mennesker har«, siger han.
Eli Roth er jødisk, og som barn fik han fortalt historier om nazisterne og holocaust.
»Mine forældre boede i Brooklyn i 1950’erne, hvor der var mange overlevende jøder, og de så folks tatoveringer fra kz-lejre og hørte om fætre og kusiner, der var blevet slået ihjel. Min bedstemors familie blev stort set udryddet under holocaust. Intet, vi kan finde på i en gyserfilm, kan være værre end de ting, der allerede blev gjort dengang, eller som folk gør i dag – hvad folk er i stand til at gøre«, siger han.
En fremtid uden grænser
Eli Roths film ’Hostel’ fra 2005 har grundlagt en ny subgenre inden for gyserfilm, som anmelderen David Edelstein kaldte torture porn på grund af den eksplicitte vold, nøgenhed, tortur og sadisme; et udtryk, Eli Roth ikke anerkender.
Det minder ham om en formanende forældregeneration fra sidste århundrede, der ikke ville have, at deres børn lyttede til rock.
Han håber i stedet på en fremtid helt uden grænser og censur for, hvor langt man kan gå, og er overbevist om, at film om vold ikke skaber vold.
Sjælerystende torturfilm invaderer pæn filmfestivalFor ham er der stor forskel på filmens falske virkelighed og rigtigt blod, som han indrømmer, han ikke kan tåle at se.
»Jeg elsker bare de historier og føler ikke behov for at undskylde for, at jeg laver dem«, siger han.
Vampyren og cheerleaderen
Det gode ved at arbejde for Netflix har været, at de netop ikke har sat grænser for den kreative proces, mener Eli Roth.
»Jeg sagde til dem, at jeg ville lave en serie, hvor vampyren har nogle kræfter, han ikke forstår. Han går i high school og forstår ikke, at han kan hypnotisere folk, og at han har et begær efter blod. Så han slikker fisse på en pige, der har menstruation«, siger han.
Scenen blev lavet: En cheerleader går på toilettet, vampyren følger efter hende, hypnotiserer hende og dykker ned mellem hendes ben.
»Netflix elskede det. De sagde, »Ja! Det er det, vi vil have«. Sådan en skør ide«, siger Eli Roth.
Rummmer det sære og smukke
Han fortæller, at han ud over Lynch er inspireret af Gregory Crewdson, fotografen, som blandt andet har lavet serien ’Beneath the Roses’.
»De her subtile og meget skræmmende, opstillede fotos fra amerikanske hjem. Jeg studerede hans billeder sammen med min produktionsdesigner«, siger han.
Det første afsnit i serien, som Eli Roth selv instruerede, blev filmet af Stephen Poster, som er fotografen bag filmen ’Donny Darko’.
»Jeg var vild med den films visuelle udtryk, så det var fedt. Vi skabte vores egen verden uden at prøve at kopiere virkeligheden. Jeg ville have, at det skulle være sært og smukt, men også rumme de her fantastiske væsner. Serien rummer skoven, elementerne, skabelsen, mytologi, varulve, vampyrer, Frankenstein og en hel række nye monstre, som kommer ud af laboratoriet i det hvide tårn«, siger han.
Læste Stephen King på lejreskole
Blandingen af vampyrer, kropslige forandringer, sex og teenagere er hverken ny eller revolutionerende. Men ’Hemlock Grove’ har et anstrøg af den lurende og pågående uhygge, man kender fra ældre Stephen King-bøger, og forfatteren har også betydet meget for Eli Roth.
»Stephen King er en sindssygt god forfatter. Han fik mig gennem mange mørke perioder i high school. Og han er den forfatter, der fik mig til at ville skrive. Han fik mig til at føle, at jeg kunne«, siger han.
Da jeg som barn var på lejrskole, blev der læst op af både ’Natholdet’ og ’Tågen’ af Stephen King.
»Vi læste en ny novelle hver aften. Også nogle af Ray Bradbury, min yndlingsforfatter. Han kan skrive syv sider, der skræmmer livet af dig ud fra en helt simpel ide. Du glemmer dem aldrig, og de sætter et evigt mærke i dit sind«, siger han.
Og det er naturligt for børn at være vilde med gyserhistorier, mener han.
Børnenes horror
»Alle børn elsker at høre eventyr. Verden er et underligt og mystisk sted, fuldt af ubesvarede spørgsmål. Og ingen ved, hvorfor vi dør, hvor vi bliver af, og hvad der sker. Eventyr giver dig lov til på en sikker måde at udtrykke din angst. Du kan høre et eventyr om børn, der bliver spist, eller børn, der bliver bagt i ovnen, og børnene elsker det. De elsker, elsker, elsker uhyggelige historier. For verden er meget skræmmende for dem«, siger han.
Det er ikke vampyrer. Det er dramaNår børn hører historierne, føler de sig paradoksalt nok tryggere: »De føler sig mindre ved siden af«.
Horror, mener han, er eventyr, der gør det samme, bare for voksne.
Opleve angsten for verden
»Verden er sådan et sindssygt sted. Der er så meget usikkerhed, og folk gør sådan nogle forfærdelige ting. Når du hører horrorhistorier, kan du på en sikker måde opleve din angst, og du forventer at blive bange. Folk elsker at flygte til underlige, uhyggelige steder, så længe de ved, de kan komme tilbage igen«, siger han.
Desuden kan horrorfilm noget, andre film ikke kan, mener Roth.
»At gå ind og se en uhyggelig film baner vejen for at komme til at holde en pige i hånden. En romantisk komedie – jeg kommer aldrig til at se så godt ud som Brad Pitt eller Matthew McConaughey. Så jeg tog i stedet pigerne med ind og se Freddy Krueger fra ’Fredag den 13’. Så så jeg pludselig selv mere appetitlig ud«, siger han grinende.
»Horrorfilm er en smart måde at få pigerne til at holde en i hånden«.
fortsæt med at læse
