Marts 2010. Det første møde med Zimbabwe
»Nogle gange har vi i Vesten svært ved at forstå, hvorfor det er så problematisk at skabe demokrati andre steder i verden. ’Democrats’ er min film om, hvor svært det er at skabe demokrati. I årtier er Zimbabwe af mange blevet betragtet som et af verdens mest autokratiske diktaturer.
Filmen handler om to mænd, der forsøger at etablere et demokrati fra grunden – mens de antidemokratiske kræfter stadig har styringen af landet. Det er en relationshistorie om to mænd, der sættes på en i virkeligheden umulig mission: De skal skabe demokrati i et land, hvor toppen af magthierarkiet ikke er enig i projektet«.
LÆS KRONIK
»Allerede tidligt under mit første besøg i Zimbabwe blev jeg introduceret til en af hovedkaraktererne i min film, Paul Mangwana. Han er jurist, mangeårig fremtrædende politiker i Zimbabwes regeringsparti Zanu-PF og var formand for komiteen, der fra 2009 gennemførte en forfatningsproces i landet. Et forsøg på at skabe demokrati i Zimbabwe.
Paul Mangwana og jeg spiste frokost, og efter 20 minutter kunne jeg mærke, at vi havde en god dialog. Vi mødtes igen om aftenen. Drak et par øl og snakkede om kolonihistorie. Jeg tror, at han mærkede, at jeg havde en mere nuanceret forståelse af det postkoloniale Afrika end andre hvide mennesker, han møder. Han sagde, at jeg talte som en sort kvinde i en hvid kvindes krop«.
»Jeg kunne mærke, at over for mig åbnede han. Jeg tror, vores relation byggede på, at han havde behov for at fortælle en anden historie om Zanupartiet end den, der normalt bliver fortalt. Og jeg ville gerne høre den. Det gav en særlig dynamik, at jeg ikke havde de sædvanlige fordomme om ham og hans parti. Zanu er jo, selvfølgelig med rette, blevet kritiseret i den vestlige verden. Men jeg tror, at det lykkedes mig at lægge den bagage fra mig, og derfor åbnede han over for mig. Han havde ikke åbnet sig, hvis jeg var gået til ham med de sædvanlige historier om ureglementerede arrestationer, mangel på menneskerettigheder, folkemord og korruption i Zimbabwe«.
[Camilla Nielsson er nu færdig med ’Democrats’. Filmen har været fire og et halvt år undervejs. Vi taler om den i hendes klipperum i Pilestræde i København. Indimellem viser hun mig scener fra den. En af dem viser Robert Mugabe i aktion på en talerstol. En 90-årig med en 30 år yngre mands karisma. Af nogle betragtet som Zimbabwes folkehelt, der befriede landet for de hvide britiske kolonisatorer og sammen med sit kommunistparti Zanu har styret det siden 1980. I den vestlige verden mest set som diktatoren, der står bag folkemord og undertrykkelse i sit hjemland. Jeg tænker, at Camilla Nielsson ved at vælge Paul Mangwana som en af hovedpersonerne i sin film har befundet sig farligt tæt på Mugabe.]
Juni 2010. Folkehøringsprocessen går i gang
»I sommeren 2010 begyndte man at indsamle folks kommentarer til en kommende forfatning i hele Zimbabwe. Hvor længe ønsker befolkningen, at en præsident skal sidde? Hvor stor magt skal han have? Det var nogle af de mange spørgsmål, man hørte om. Zimbabwes befolkning er meget veluddannet. Da Mugabe kom til magten, lykkedes det ham stort set at afskaffe analfabetismen i løbet af ti år«.
»Vi, fotografen Henrik Ibsen og jeg, var med Paul Mangwana og min anden hovedperson ude til nogle af møderne. Den anden er Douglas Mwonzora, som er talsmand og nyvalgt generalsekretær for oppositionspartiet MDC-T. Ligesom Paul Mangwana er han uddannet jurist.
Douglas Mwonzora har kæmpet for demokrati i Zimbabwe i mange år og var den anden formand for komiteen, der gennemførte forfatningsprocessen. Douglas Mwonzora var også meget åben over for mig fra begyndelsen, vel vidende at jeg sideløbende fulgte Paul Mangwana fra regeringspartiet«.
Ebola: FN's indre organ svigtede»Douglas Mwonzora er en superelegant og meget sympatisk yngre mand, der voksede som politiker i de år, da forfatningsprocessen stod på. I den første lange tid måtte han over for Paul Mangwana gøre opmærksom på, at de to var ligeværdige som forhandlingsparter, selv om Mangwana havde erfaringen og regeringen i ryggen.
Efterhånden som forhandlingerne skred frem, og relationen mellem de to mænd blev tættere, lærte Mwonzora en del om realpolitik af Mangwana«.
[Camilla Nielsson har været i Zimbabwe 12 gange. De 11 gange har Henrik Ibsen været med. Flere gange, når der var optakt til noget særligt i forhandlingerne om forfatningen, blev hun kontaktet af en af sine hovedpersoner eller dem begge, fordi de ønskede hende og hendes fotograf som vidner til, hvad der foregik. I begyndelsen har det måske været underligt for Mangwana og Mwonzora at have to hvide mennesker med kameraer i hælene overalt i et land, hvor vestlige medier har været forment adgang i mange år. Det gjorde det næppe mindre surrealistisk, at den ene var en kvinde, der rendte rundt med en lang boomstang og bare optog alt det, der blev sagt, uden at stille nogen spørgsmål. Der er ikke tradition for at lave observerende dokumentar i Zimbabwe. Hvordan skulle dette kunne blive til en film? Efterhånden blev det hverdag for dem og ligefrem vigtigt for dem, at de gennem det danske filmhold fik dokumenteret forhandlingsprocessen.]
Februar 2011. Mwonzora fængsles
»Da alle folkemøderne havde været afholdt, og der ellers ikke var sket en skid, og da Mwonzora blev arresteret i februar 2011, var jeg ved at tænke, at der ikke kom en film ud af det. Og hvis forhandlingerne om forfatningen gik i gang for alvor, ville vi så få adgang til at filme dem?
At få adgang til folkemøderne var ikke så svært. Kunne vi under forhandlingerne have den samme åbne relation med Mwonzora og Mangwana? Da forhandlingerne gik i gang i januar 2012, viste det sig, at det kunne vi. Med både Mwonzora og Mangwana havde jeg fået opbygget et særligt rum, en helt speciel boble, hvori de begge var meget åbne over for mig«.
En dag falder det 21. århundredes mur»Når vi skulle rundt i landet, kørte vi i bil i mange timer, og på de ture lykkedes det mig at opbygge denne særlige fortrolighed med dem begge. I filmen er der en scene, som illustrerer det. Mangwana bliver interviewet af en kvindelig sydafrikansk journalist. Hun stiller ham en række relevante kritiske spørgsmål, som han affejer. Hun får intet ud af ham. Efter interviewet kører vi sammen fra stedet. Over for journalisten har Mangwana været arrogant. I bilen med mig er han sig selv. Åben, følsom, brutal, charmerende og ærlig. En kompleks og interessant mand, der ville være et fund for enhver dokumentarist. Jeg kom til at holde rigtig meget af ham«.
»Gennem Mangwana får man i filmen et indblik i en ellers meget lukket kultur – det regerende parti Zanu-PF. Gennem oppositionsmanden Mwonzora får man et indblik i en af verdens dygtigste og mest stædige demokratibevægelser«.
Nu taler Danmark igen om Monrad[Der findes talrige måder at genere en opposition på, hvis man har mulighederne. Det har man i et diktatur. Gentagne gange har Mwonzora oplevet at blive arresteret under forskellige påskud. Der findes også måder at omgå en ellers underskrevet forhandling på. I maj 2013 skrev Robert Mugabe under på Zimbabwes nye og første demokratiske forfatning. Kort tid efter, i juli 2013, var der valg i Zimbabwe, hvor Mugabe og hans parti fuskede med stemmerne og stjal styret endnu en gang.
Camilla Nielsson kunne ikke tage til landet for at dække det. Hun har ikke været i Zimbabwe siden marts 2013. I forbindelse med arbejdet på afslutningen af hendes film rejste myndighederne tvivl om filmens indhold og rettede anklager mod Camilla Nielsson. Med udsigt til en lang række undersøgelser oplever hun selv konsekvenserne af den mistro, som styret retter mod alle udlændinge og i særdeleshed mod den udenlandske presse.]
November 2014. ’Democrats’ får premiere
»Her i weekenden kommer både Mwonzora og Mangwana til København. Jeg er meget spændt på at vise dem filmen«.
»Selv om forfatningen endnu ikke er blevet implementeret, er processen bestemt ikke spildt. Gennem forfatningsprocessen var to politiske modstandere i stand til at være i demokratisk dialog med hinanden og indgå kompromiser.
Den kultur, det skabte, er et kæmpe fremskridt for landet. Og nu ligger der jo i øvrigt en demokratisk forfatning klar«.
fortsæt med at læse
