Det er ikke, fordi navnet Carl Th. Dreyer overhovedet ikke får nogen klokker til at ringe hos danskerne.
Det er noget med sort-hvide stumfilm, ikke? Om livet og døden og vestjyske fiskere? Nogen har måske endda stiftet bekendtskab med hans mest kendte værker, som tonefilmene ’Ordet’ og ’Vredens Dag’, i en fjern gymnasietime eller sent på DR 2. Men det er sjældent, at kendskabet stikker dybere end det. Og det på trods af at Dreyer i filmkredse er almindelig anerkendt som den største instruktør, dansk film kan prale af. Det – altså manglen på kendskab – vil Det Danske Filminstitut (DFI) gerne lave om på.






























