I dag skal det vise sig, om Birgitte kan leve med, at Martin er både vegetar og syvendedagsadventist. Om Camilla kan se bort fra Nicolas’ uplejede skæg, der står så dårligt til hendes ordenssans. Om Mette kan leve med, at der ikke rigtig er noget, der rører på sig, når Christian går gennem stuen iført boksershorts og et lidt for stort smil. Og om Allan fra Sønderborg tror på, at hans kammeratlige følelser for Pernille, der er lige så outdoor som ham selv, med tiden kan veksles til noget, der ligner love.
Det er der ikke meget, der tyder på, hvis man kigger på den spinkle statistik fra DR’s tre tidligere sæsoner af ’Gift ved første blik’, hvor antropologer og psykologer har matchet parrene ud fra holdninger, baggrund og livsstil. For deltagerne tager tilsyneladende både deres kompromisløshed og deres gamle mønstre med ind i eksperimentet.
Kun to ud af elleve tidligere deltagerpar er stadig sammen. Nemlig Line og Michael og Randi og Niels, der mødtes i tredje sæson i efteråret 2015. Dermed er skilsmisseprocenten blandt parrene i ’Gift ved første blik’ næsten dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Mere end 45 procent af de almindelige danske ægteskaber, der indgås uden for fjernsynet, går i opløsning. Men i de tre første sæsoner af DR’s realityprogram er skilsmisseprocenten på over 80.
»Det er tankevækkende, hvor dårligt det går med eksperimentet«, siger psykolog Asger Neumann, der underviser i videnskabelig og empirisk forståelse af kærlighed på Aarhus Universitet.
