Autenticitet, optimisme og en hund. Sådan lød det britiske informationsministeriums opskrift på engagerende film, der kunne holde befolkningens moral oppe, ifølge Lone Scherfigs nye engelske komediedrama ’Their Finest Hour’ om den omfattende britiske propagandafilmproduktion under Anden Verdenskrig.
Bortset fra hunden er det også en rammende beskrivelse af Lone Scherfigs egne film, der nænsomt blander tragik, humor og romantik med underspillet hverdagsrealisme. Som dogmefilmen ’Italiensk for begyndere’, hvor otte ensomme sjæle kæmper med at komme over tab af ægtefæller og forældre, men finder fællesskab og romantik på aftenskolen. Galgenhumoristiske ’Wilbur begår selvmord’ om en uheldig selvmordskandidat, der måske reddes af kærligheden. Og coming of age-historien ’An Education’ om en gymnasiepiges bittersøde lektion i livets skole.
’Their Finest Hour’ følger Catrin Cole, der får job som manuskriptforfatter hos informationsministeriet i 1940. På trods af de mandlige manuskriptforfatteres protester om, at de »heller ikke hyrer hunde til at skrive vuf-vuf«, beslutter ministeriets filmproduktionsenhed nemlig, at man har brug for en kvinde til at skrive de kvindelige karakterers dialog, så den virker troværdig i ørerne på befolkningens øvrige kvinder, der dominerer samfundet, mens mændene er i krig.
»Jeg tænkte, at det skulle den overordnede film også have – autenticitet og optimisme. Der er ovenikøbet tre hunde med«, siger Lone Scherfig, da Politiken møder hende hos SF Film på Christianshavn.
