Egentlig var det vist meningen, at den årlige, tv-transmitterede konkurrence for omkvæd og vers skulle hjælpe os til at indse, hvor ens vi europæere faktisk er. Og hvor hyggeligt vi kan have det sammen, når vi på skift træder op og underholder med vores små, musikalske særheder.
Et noget andet budskab end det, Anden Verdenskrig få år forinden havde mejslet ind i kontinentet. Men det lille, letbenede fredsprojekt, der kom til verden i Schweiz i 1956 med blot syv deltagerlande, var nu også et noget andet dyr end det popmonster, vi kender i dag.
»Det var udtænkt i løbet af 1950’erne, ganske kort tid efter at man havde været fjender og slået hinanden ihjel. Her skulle man på tv-skærmen kunne se europæere tale ordentligt til hinanden og ligefrem stemme på de andres musik«, siger Lisanne Wilken, lektor i Europa-studier ved Aarhus Universitet og ekspert i melodigrandprix.
Lad så være, at der også var anderledes lavpraktiske grunde til at sætte ballet i gang. Nemlig tv-stationernes ønske om at udforske mulighederne for at sende live til mange lande. Og da man ikke kunne blive ved med at transmittere dronning Elisabeths kroning, fandt man på en sangkonkurrence, fordi sprogforskelle ikke er afgørende i musikkens verden.
