På mange måder var 1970’erne et uendelig polariseret årti. Og det lige fra birkes på franskbrødet eller ej til musiksmag: Var man til Shu-bi-dua eller til Gasolin?
Christianshavnerdrengene med hits om at være ’På banen’ eller ’Druktur nr. 1234’ blev anset for at være den sande folkeligheds besyngere, når de iført genbrugstøj og med smøger i flaben oplod røsterne om ’Kvinde min’ og ’Rabalderstræde’. Mens Shu-bi-dua altid blev fremstillet som nogle duksedrenge med pressefolder, fordi deres vugger stod nord for København og ikke i Nordvest eller på Amager.




























