»En fortælling om nogle rockstjerner, der bare levede for at trykke den af og få en bajer bagefter«

Dingeren og Bonden gi’r den gas.
Dingeren og Bonden gi’r den gas.
Lyt til artiklen

På mange måder var 1970’erne et uendelig polariseret årti. Og det lige fra birkes på franskbrødet eller ej til musiksmag: Var man til Shu-bi-dua eller til Gasolin?

Christianshavnerdrengene med hits om at være ’På banen’ eller ’Druktur nr. 1234’ blev anset for at være den sande folkeligheds besyngere, når de iført genbrugstøj og med smøger i flaben oplod røsterne om ’Kvinde min’ og ’Rabalderstræde’. Mens Shu-bi-dua altid blev fremstillet som nogle duksedrenge med pressefolder, fordi deres vugger stod nord for København og ikke i Nordvest eller på Amager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her