I tre dage, inden jeg skal mødes med Claire Denis ved Bastillepladsen i Paris, har jeg set afslutningsscenen fra hendes film ’Beau Travaille’ fra 1999 igen og igen. Filmen handler om de følelsesmæssige og seksuelle spændinger mellem en gruppe soldater fra Fremmedlegionen, der er på træningslejr i Djibouti i Afrika.
Hovedpersonen forsøger gennem filmens første 90 minutter at lægge enhver menneskelig følelse i sig selv, enhver impuls til at række ud efter den anden ned og lider grusomt under det. Først i sidste scene, hjemsendt fra Legionen til Marseille, og helt alene på dansegulvet på en natklub, der ligner indersiden af Mælkevejen, giver han sig hen til en nærmest spastisk dans til Coronas 90’er hit ’Rhythm of the Night’.
Når jeg ser scenen om aftenen, fylder den mig med overvældende ømhed, og om morgenen skyder den mig af sted som en meteor af livskraft og energi. Nu sidder kvinden bag, Claire Denis, der i åbningen mellem de vidtopslåede cafédøre og venter i en polstret velourstol med en espresso og en isdessert foran sig. Lille og spinkel med kort, lystkrøllet hår, men med en fascinerende styrke i blikket. Ikke en styrke, skal det vise sig, der kommer af coolness efter et langt arbejdsliv som kvinde i en mandsdomineret metier, men derimod en styrke, der kommer af en altoverstrålende mildhed, ro og ren tilstedeværelse. At sidde over for hende føles som at komme hjem, og jeg glemmer næsten, at jeg er kommet for at tale om hendes film og ikke bare skal mødes med en gammel og nær ven.
Claire Denis er født i Paris i 1946, men voksede op i Afrika hvor hendes far var funktionær udsendt af Frankrig. Først da hun som 12-årig fik polio, kom hun tilbage til Frankrig, hvor hun fortsatte sin skolegang. Hendes første film ’Chocolat’ (1988) foregår netop i 1950’ernes Cameroun hos en fransk funktionær og hans familie. Handlingen opleves gennem datteren, den 6-årige France, der ser de seksuelle og racemæssige spændinger mellem hendes forældre og den smukke, intelligente ’boy’, der er ansat som husbestyrer. I ’White Material’ fra 2009, der har Isabelle Huppert i hovedrollen som en fransk kaffeplantageejer, vender hun igen tilbage til Afrika. Denne gang til et unavngivet land plaget af borgerkrig og revolte fra de indfødte sorte mod de hvide franske plantageejere.
