Lizette Risgaard er vant til at stå tidligt op, og i dag er ingen undtagelse. For LO's formand er 1. maj en af de helt store arbejds- og festdage, og i år taler hun for medlemmerne i Skive kl. 7, i Holstebro kl. 8.30 og i Herning kl. 10, hvorefter hun kører til Fælledparken i København for at holde 1. maj-tale kl. 14.
Når hun taler i dag, vil Lizette Risgaard formentlig mærke medlemmernes holdning til de netop indgåede aftaler mellem offentligt ansatte lønmodtagere og deres arbejdsgivere. Bliver hun kritiseret af nogle af forbundene under paraplyorganisationen LO, der repræsenterer 1 million lønmodtagere, skal de ikke regne med, at hun dukker nakken og gemmer sig mellem meningsfæller backstage.
Under 1. maj sidste år blev hun mødt af højlydte protester fra blandt andre medlemmer af forbundet 3F, der demonstrerede mod det, de kaldte 42 timers arbejdsuge. I den nye danske dokumentarfilm ’Hjerter dame’ om Lizette Risgaard kan man opleve, hvordan hun i den forbindelse instinktivt, uden at konferere med sine konsulenter først, stormede ud på kamppladsen i Fælledparken for at opsøge sine kritikere og tage en rask diskussion med dem, ansigt til ansigt. Fik hun ikke omvendt de kritiske lønmodtagere, så gjorde hun dem i hvert fald forbavsede. Som en ikke helt ung arbejder siger i filmen, er det første gang, han har oplevet, at en LO-formand er gået rundt til de enkelte forbund for at snakke med medlemmerne.
Det er en del af Lizette Risgaards ambition at være en synlig og åben formand for LO, der under hendes forgænger Harald Børsting var en lukket organisation med et drastisk fald i medlemsskaren år for år. Men når hun i filmen i en scene fra 1. maj 2017 iklædt knaldrød jakke rykker ud til medlemmerne på pladsen med hele arsenalet af argumenter som en alarmerende lille brandbil, muntret op over at få lov til at bruge sirenen, er det imidlertid ikke kun strategen Lizette Risgaard, vi ser. Det er også personen, siger Louise Detlefsen, der har instrueret ’Hjerter dame’ sammen med Mette-Ann Schepelern:
