I den 53-årige kostumedesigner Ane Crabtrees værksted og studie i Toronto er det første, øjet fæstner sig ved, alle de fotografier, tegninger og udklip, der hænger som tapet i det kæmpestore, kvadratiske rum. Billeder af sekter, totalitære regimer, enkle og minimalistiske modekollektioner, rockikoner, protestbevægelser, kyser og rober i forskellige varianter fra forskellige tidsaldre og masser af nuancer af rød og brun og petroleumsblå. Men der er også krystaller, rosakvarts og ametyststen, og på det nydeligt organiserede skrivebord ligger der tørrede bundter af salvie, som man kan brænde af og rense luften med.
Det er tydeligt, at kostumedesigneren bag den omdiskuterede og hæderkronede tv-serie samler på ting, der er ladet med betydninger, og hun sætter sin nysgerrighed, sine opdagelser og sine fund i system både mentalt og fysisk.
»Jeg troede, jeg skulle være arkæolog, før jeg overhovedet overvejede at blive kostumedesigner, for samlergenet har altid været der«, fortæller hun, da jeg møder hende under optagelserne til anden sæson af ’The Handmaid’s Tale’ i Toronto.
»I Kentucky, hvor jeg er vokset op, er der ret mange fossiler, fordi der er mudret. Min mors japanske veninde tog mig ofte med ud og lede efter de indfødte amerikaneres pilespidser. Jeg er blandet. En blanding af indfødt amerikaner, amerikansk og okinawiansk. Selv om min mor ikke har lært mig at praktisere shintobuddhisme, er jeg af den overbevisning, at alting har en energi, uanset om det er et træ, et menneske, en hund eller en roman, vi taler om«.
